Premiere: Artigeardit og Icekiid slår sig sammen i fællesvideo til ‘Ik for børn’ og ‘Brandvarm’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det er fedt, når unge kræfter slår sig sammen og arbejder på kryds og tværs. I fredags udgav både Artigeardit og Icekiid nye singler, og rapperen og sangeren var tilmed at finde som gæster på hinandens numre.

Artigeardit udgav ‘Ik for børn’, mens Cannibal Records’ Icekiid leverede ‘Brandvarm’ – begge tracks produceret af Levon – og nu er de to singler blevet slået sammen til én fælles musikvideo, der er instrueret af Kirx fra London.

Billederne er dog ikke skudt i den britiske hovedstad, og holdet har i stedet været i både Alicante og Valencia, hvor de varme billeder stammer fra.

Artigeardit var senest gæst på Pede B’s nye single ‘Kodesprog’.

Læs også: Hiphop-håbet Artigeardit: 10 sange, der har defineret mig som rapper

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af