Tidligere i år fik vi den første spillefilm om terrorangrebet i Boston 15. april 2013. Men Peter Bergs ‘Patriots Day‘ med Mark Wahlberg i hovedrollen bliver ikke den eneste.
David Gordon Green (‘Pineapple Express’, ‘Joe’) står bag ‘Stronger’ baseret på Jeff Baumans autentiske oplevelser, som han har berettet om i sine bøger ‘Stronger’ og ‘Stronger: Fighting Back After the Boston Marathon Bombing’.
Jeff bliver spillet af Jake Gyllenhaal, der i traileren rejser gennem hele følelsesregisteret. Jeff stod ved målstregen midt i den heppende mængde og ventede på sin kæreste (i filmen spillet af Tatiana Maslany fra ‘Orphan black’), der løb, da bomben sprang. Han vågnede op efter mange operationer, blot for at opdage, at hans ben blev sprængt af. Jeff går i gang med et intensivt optræningsprogram for stædigt at vise, at terroren ikke sejrer.
Læs også: Jake Gyllenhaal og Ryan Reynolds er fast besluttede på at afspore interview fuldstændig