Virkelighedens helte spiller sig selv i trailer Clint Eastwoods terroristdrama ’The 15:17 to Paris’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den 15. august 2015 skete et sandt heroisk mirakel på et Thalys-højhastighedstog fra Amsterdam til Paris. Toget havde krydset grænsen til Frankrig, da en af passagerne rejste sig op og begyndte at skyde til alle sider med en AKM-riffel. Flere af passagerne prøvede at gøre modstand uden held, indtil tre unge amerikanske mænd, hvor af to af dem var fra militæret, lykkedes at overmande terroristen.

Det er den historie, som gode gamle Clint Eastwood nu dramatiserer i ’The 15:17 to Paris’. Han har taget et utraditionelt valg om at lade de tre amerikanske redningsmænd spilles af Spencer Stone, Anthony Sadler og Alex Skarlatos – virkelighedens tre helte.

Eastwood har baseret historien på deres bog ‘The 15:17 to Paris: The True Story of a Terrorist, a Train, and Three American Heroes’. Der er på ingen måde gået neorealisme i Eastwood, da han har sørget for at flankere de de tre amatører med Judy Greer og Tony Hale (fra ’Veep’ og ’Arrested Development’) samt Thomas Lennon og Jenna Fischer.

’The 15:17 to Paris’ bliver fuldbyrdelsen af den sene Clint Eastwoods patriotiske Team America-trilogi, der også tæller ’American Sniper’ og ’Miraklet på Hudsonfloden’. Den er sat til dansk premiere 8. februar.

Læs også: De bedste film i 2017 – top 10-1

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af