Produktionen af HBO’s stort opsatte ottende og sidste sæson af ’Game of Thrones’ er undervejs, og for nyligt blev en rekordstor krigsscene afsluttet efter 55 nætters optagelser. For at dulme den lange ventetid giver Emilia Clarke, kendt som Daenerys Targaryen, nu en utålmodig fan og en ven mulighed for at besøge seriens studier i Belfast, Nordirland – med Clarke som guide.
For at deltage i konkurrencen skal man donere penge til RCN Foundation gennem fundraiser-sitet Omaze. RCN Foundation støtter sygeplejere og jordemødre, og jo højere et beløb man giver, jo større er chancen for at vinde en behind-the-scenes-tur til Westeros.
I videoen herover forsøger en velfornøjet Clarke at give en lille forsmag på, hvad den heldige vinder har i vente, men gentagne gange støder hun på udfordringer – blandt andet i form af en tyverialarm og Kit Harrington i fuld John Snow-udklædning.
Deltag i konkurrencen HER.
Læs også: ’Game of Thrones’ tilføjer otte nye karakterer til seriens sidste sæson