»Det kommer vi jo aldrig til at lave i Danmark«.
Sådan lød ordene, da manuskriptforfatter Jannik Tai Mosholt og instruktør Esben Toft Jakobsen for år tilbage fantaserede om at lave en postapokalyptisk fortælling på dansk jord, hvorfor planerne hurtigt blev lagt på hylden.
Men så kom Netflix.
I samarbejde med producer Christian Potalivo fik Mosholt og Jakobsen mod til at genoptage deres sci-fi-idé, da de hørte, at streaminggiganten var på udkig efter originalt, dansk indhold. Det er nu resulteret i den otte afsnit lange ’The Rain’, der serveres for alle verdens Netflix-abonnenter den 4. maj.
Jannik Tai Mosholt havde inden Netflix-samarbejdet allerede engageret sig i serier hos både TV 2 (’Rita’, ’Lærkevej’) og DR (’Borgen’, ’Bedrag’), men han savnede at skrive nogle mere genrebårne fortællinger af den slags, man ikke typisk finder plads til herhjemme:
»Når man skal lave en dramaserie i Danmark, for eksempel til TV 2 eller DR, skal det ramme mindst en million mennesker, som jo er 20 procent af vores befolkning. Fra start er der nogle genrer, som man ikke vil beskæftige sig med, fordi målgruppen er for snæver«, forklarer Mosholt, da vi møder ham og Christian Polativo til Netflix’ stort opsatte pressedag for ’The Rain’ på Hotel d’Angleterre i København, hvor journalister fra det meste af Europa er dukket op.
Og vi havde formentlig ikke siddet i et firstjernet hotels polstrede møbler, hvis ikke streamingtjenesten havde haft en så anderledes tilgang til genrer end de etablerede danske tv-stationer:
»Da vi talte med Netflix i starten, sagde de: ’Vi har en platform, der er så stor, at I gerne må lave niche til os – I skal faktisk lave niche til os!«, fortæller Mosholt. »De tror på, at de har så stort et publikumspotentiale, at der sammenlagt vil være nok mennesker, som har lyst til at se noget i den genre«.
»Netflix’ tilgang fordrer en helt anden kreativ frihed«, tilføjer Christian Potalivo, der tidligere blandt andet har produceret ’Dicte’ og ’Lang historie kort’.
»Vi har begge to været involveret i projekter, som har været superfede at lave, men hvor man også har haft visse begrænsninger. Her tappede de fra starten ind i den rendyrkede idé: ’Det er fandeme fedt, drenge! Det skal vi lave’. Det er jo fedt, når man får sådan en melding«.
Postapokalyptisk ’Breakfast Club’
I ’The Rain’ er næsten hele den danske befolkning blevet udslettet af en smittefarlig virusepidemi, som bæres af regnen. Vi følger søskendeparret Simone og Rasmus, spillet af unge Alba August og Lucas Lynggaard Tønnesen, der som følge af smitteudbruddet har boet seks år i en bunker.
En dag vover de sig udenfor og slutter sig til en gruppe unge overlevende, der har den evigt geværbærende Martin (Mikkel Boe Følsgaard) som leder. Sammen forsøger de at finde ud af, om deres far stadig er i live, og om der findes en velfungerende verden uden for det totaldestruerede Danmark, hvor medmenneskelighed er blevet en svaghed i kampen for overlevelse.
»I Danmark har vi en stor stolthed over det samfund og det sikkerhedsnet, vi skabt. Vi har et samfund, der, i hvert fald på papiret, rejser os op, hvis vi falder. Vi begyndte at snakke om, hvad der ville være tilbage, hvis vi fjerner systemet. Er der så overhovedet noget? Er vi så dem, vi udgiver os for at være?«, forklarer Jannik Tai Mosholt om tankerne bag fortællingen.
»Den postapokalyptiske genre er en meget amerikansk ting, og den er ofte sat i et samfund, hvor folk grundlæggende er bedre til at overleve, end jeg tror, vi er her. Vi ville se, hvad det ville gøre ved genren at hensætte den til Skandinavien«.
Samtidig gav fortællingen serieskaberne lejlighed til at forene et umage ensemble af karakterer:
»Vi har hentet en del inspiration fra ’Breakfast Club’«, fortæller Christian Potalivo ivrigt.
»Der er noget sjovt i, at den setting, som vi har skabt, giver os mulighed for at sætte syv vidt forskellige karakterer sammen. Hvis det havde foregået på et gymnasium, havde de siddet syv forskellige steder på skolen og aldrig talt med hinanden. Men her tvinger vi dem ind i en ramme, hvor de skal forholde sig til hinanden«.
En verden, man ikke forstår
Med teenagepublikummet for øje besluttede de tre ’The Rain’-skabere sig for, at fremtidsdystopien ikke måtte være for dyster. Selvom verdens undergang uden tvivl ville afføde desperation, skulle der også være plads til, at mere positive oplevelser kunne udspille sig i katastrofen. Undervejs afløses angsten og kampen for overlevelse således også af mere komiske situationer.
»Man kan se på meget af det, der bliver lavet i Skandinavien, at vi har en naturlig tendens til at gå mørkt, trist og deprimeret til værks«, fortæller Mosholt.
»Vi ville prøve at lave noget, som ikke bare er mørkt – prøve at fokusere på vores udgangspunkt, som var at finde håb i en lortesituation. Det kan godt være, at karaktererne befinder sig i en verden, der er gået under, men vi holder fast i, at der stadig er en lyst til bare at være og have det sjovt«.
Hvorfor passer genrefilm og -serier så godt sammen med ungdomsfortællinger?
Jannik Tai Mosholt: »Den her type ungdomsfortællinger foregår tit på det tidspunkt i éns liv, hvor man skal definere sig selv. Det er vi alle sammen vant til at gøre i en verden, vi kender og forstår. Der er en mulighed for at sætte det hele på spidsen, når det foregår i en verden, man ikke forstår. Spørgsmålet om, hvem man egentlig er, bliver større, når man ikke engang ved, hvor man er, og alt omkring én er forandret. Fortællermæssigt kan man fokusere tydeligere på nogle ting ved at lade omgivelserne forandre sig«.
Christian Potalivo: »Jeg tror, det ligger helt latent i de eventyrfortællingen, som man har haft i mange år, og som vi stadig elsker at fortælle hinanden og vores børn, at vi spejler det naturlige og genkendelige mod noget fascinerende. Helt almindelige Klods-Hans’er skal ud og begå sig og lære sig selv at kende ved at kæmpe mod en drage«.
Bygger ’The Rain’ på en frygt, vi oplever i nutidens samfund?
Jannik Tai Mosholt: »Lige nu er informationsgraden så stor, at vi hele tiden får at vide, hvad vi skal være bange for – om det er krig, klimaforandringer, naturkatastrofer eller terror. Man forstår ikke rigtigt noget af det, men man er bare bange for alt. I vores fortælling kommer det med regnen. Lige pludselig kommer der noget, som man ikke fatter, men som ændrer éns liv drastisk fra den ene dag til den anden. Og så er man bare nødt til at deale med det, måske uden at man nogensinde forstår, hvad det går ud på.
Vi har snakket meget om, at det nogle gange føles, som om vi mister kontrollen over vores eget liv og over de ting, som omgiver os. Der er, som om der snart vil ske nogle ting, som vil forandre alting, uden at vi kan gøre noget ved det. Det var den frygt og følelse, vi fik lyst til at fortælle ind i«.
Premiere i 190 lande
Hvor meget har Netflix kigget jer over skuldrene?
Jannik Tai Mosholt: »Vi har haft oplevelsen af, at vi har haft enormt stor frihed. De har sagt: ’Husk på jeres udgangspunkt’. Men det er klart, at uanset hvem du arbejder med, så arbejder du ind i en platform. Der bliver altid sat en ramme op, som du arbejder inden for. Vi har her oplevet et ret tæt samarbejde, men i sidste ende har vi altid fået besked om, at ’det er jer der laver det – det er jeres beslutning’.
Mange af de ting, vi laver, er patchworks af alle mulige forskellige investorer, så der er mange kokke. Her er der bare én. Vi har snakket med to mennesker igennem hele processen. Der har ikke været så meget udenomssnak og så mange forskellige, der skulle pleases«.
Christian Potalivo: »Det skaber et enormt tillidsfuldt og trygt forum for at kunne vende ting og selv være kreativ. Når man tænker: ’Er det her en god idé?’, kommer der ikke otte meninger. I stedet er der faktisk en åben dialog om det. Det skal ikke bare lyde som en Netflix-ros, men de har været superfede«.
Skulle I fra start have et internationalt publikum for øje?
Christian Potalivo: »Netflix laver indhold til hele verden, men selvfølgelig har de et kæmpe fokus på, at det her foregår i Danmark. Det har været vigtigt for både dem og os, at det er en dansk serie, og de kreative kræfter er danske. Men der er også hele tiden blev sagt: ’Vi håber, at det går godt i Danmark, men det er til hele verden’.
Vi kommer ud i 190 lande samtidig den 4. maj. Det er en sjovt approach. Vi har tidligere snakket om, hvad fanden der definerer en dansk succes. Det skal være gået pissegodt på TV 2, og så bliver den måske samlet op af to lande eller også ender den på Netflix efter noget tid. Her er det helt omvendt. Der er en tro på, at det her skal ud. Det er både angstprovokerende og skidesjovt«.
Tror I, at ’The Rain’ vil bane vejen for flere danske genrefilm og -serier fremover?
Jannik Tai Mosholt: »Vi håber selvfølgelig af mange grunde, at ’The Rain’ kommer til at gå godt, men også fordi det måske kunne være med til at skubbe til, at vi herhjemme også tør at lave nogle flere ting – også dem, der sidder på pengene«.
Christian Potalivo: »Samtidig har vi haft den luksus at stå på skuldrene af alle dem, der har skabt den hype og succes, der har været omkring skandinaviske tv-serier – helt tilbage til ’Rejseholdet’ og frem til ’Borgen’ og ’Broen’.
Vi nyder godt af, at fokus er rettet mod os. Når vi får muligheden for at lavet det her, håber vi selvfølgelig også helt kollegialt, at andre får mulighed for at fortælle historier, der bryder normen og tænker ud af boksen. Det ville kun være fedt for alle«.
’The Rain’ kommer på Netflix den 4. maj.
Læs anmeldelse: ‘The Rain’ sæson 1: Netflix’ første danske serie er en spændende, men en bleg imitation