Singvogel

“Det er Elvis i lederhosen på Lyneburger Heide. Lieb mich tender, lieb mich sweet”. Ikke hverdagskost… Ordene tilhører beat-poeten Peter Laugesen, der med sin overbevisende fortællestemme leverer en udsyret med alligevel knivskarp kommentar til den forjagede og overfladiske hverdag. De sprudlende ord understøttes fremragende af de kompetente musikere i Singvogel og sammen går de op i en højere enhed på debutcd’en ‘Hotellet brænder’.

Singvogel bygger på resterne af hedengangne Vildensky, og har til denne udgivelse fået lyrisk support af Peter Laugesen, ikke helt uligt ‘Dan Turéll & Sølvstjernerne’. Peter Laugesen og Singvogel repræsenterer alligevel noget nyt og meget interessant på den danske musikscene, og udgør i øjeblikket en helt unik konstellation. Teksterne suger opmærksomheden til sig i en grad, jeg endnu ikke har oplevet i dansksproget musik. “Entertaineren sprudler blod med kapitalens joystick i røven”, “Vi er hjemsøgt af gammelt lort på hævntogt, inde og ude fra”, “Så længe marmorkugler er heste, er ingen ting håbløst”, “Den bitre, kolde smag af liv i munden, der kun findes i det høje gear og op ad bakke” – det skorter ikke på frodige formuleringer. I det hele taget vokser cd’en i takt med antallet af gennemlytninger, hvor man gang på gang bombarderes af nye input som straks visualiseres, og man drages efterhånden længere og længere ind i det på en gang både genkendelige og uigenkendelige univers. Peter Laugesen og Singvogel har begået et stort album, og sammen frembringer de en lang film af flakkende billeder der skaber en nærmest visuel og helt usædvanlig lytteoplevelse. Godt arbejde.