Artiklen indeholder en (lille) spoiler for den kommende tredje sæson af ’Stranger Things’ (med mindre man følger med i serien pga. kæledyrene).
’Stranger Things’-stjernen Noah Schnapp, der spiller rollen som Will Byers i Netflix’ nostalgiske sci-fi-serie, var i sidste uge i den varme stol til Comic-Con i Chicago for at besvare nogle spørgsmål til en række nysgerrige fans.
Et af spørgsmålene omhandlede, hvad der skete med hans hund, Chester – et spørgsmål, Schnapp var lidt for hurtig til at besvare.
»Hvad skete der – i første episode havde du en hund, men så forsvandt den? Ingen så den blive taget af dermagorgannen. Og så skete det samme med Dustins skildpadde – så hvad skete der med de kæledyr?«, lød det fra publikum.
»Øhm, jeg mener – jeg ved ikke, det er – jeg tror, han døde, gjorde han ikke? Det gjorde han«, fortæller Schnapp (mens en fan bag kameraet halvgrinende udbryder »No!«).
»Vent, det er – jeg mener – jeg er sikker på, du kunne regne det ud, tror jeg. I denne sæson er der en grav for ham, som man ser«, fortsatte Schnapp og tyssede på publikum med et smil: »Dette bliver mellem os!«.
Se den fan-filmede video herunder.
Læs også: ’Stranger Things’-skaberne afviser entydigt plagiat-anklage