Det hele starter med hvad der ligner et rappende får, og derefter tager den nye video til Travis Scotts ‘Stop Trying to Be God’ virkelig fart og muterer ind i en vision af billeder og bibelske referencer, som i bund og grund skal ses og ikke beskrives med ord.
Et par stikord kunne være Kylie Jenner i guld som en slags Maria-skikkelse, mens Travis Scott selv ‘genfødes’ to gange i løbet af videoen. Først brændes han for at opstå som en slags Jesus-skikkelse, der rider på en drage, inden han får sit ansigt smeltet af (næsten som i ‘Indiana Jones 3’) og, nu gætter jeg altså bare, bliver genfødt som et rappende får i skødet på Jenner – måske det samme får, som man ser i starten af videoen?
Nå, nok snak – tryk play.
Læs også: Her er alle samples fra Travis Scotts ‘Astroworld’ samlet i én video