Atoi

At kalde dette album for Atois debut er lidt af en tilsnigelse. Sjældent har et band taget så mange svinkeærinder for at nå frem til et debutalbum. Et Björk-cover udvalgt af islændingen selv og liveoptrædener på blandt andet Roskilde Festival og Spot har gjort sit til at banke forventningerne helt i vejret til disse semi-undergrunds darlings.

Fordelen ved et så langt et tilløb er, at man får rendt hornene af sig. De værste eskapader og eksperimenter files af, og man kan fokusere på melodier og et homogent udtryk, som kan fungere over 11 numre. Atois legende tilgang til musik og lydfrembringelse er stadig den fremaddrivende kraft. Der er stadig masser af skønne råbekor, banjo og blokfløjter, og det er stadig umuligt at få for meget af Ida Cæcilie Rasmussens vokal.

Ironien i titlen er tydelig, for Atoi er blevet voksne. Hvor de før var lyden af muteret legetøj fra Helvede, er lyden af skrammel nu de fleste steder systematiseret på en ganske nydelig måde. Det gode ved den udvikling er skæve popsange som den fremragende single ‘Tonight’. Et nummer som må give Blue Foundation våde drømme. Det ærgerlige er ofringen af vanviddet, som kun dukker op glimtvis. Så Atoi skal passe på ikke allerede så tidligt i deres karriere at stille sig tilfredse. Det behøves man ikke, selvom man er blevet voksen.