‘Channel Orange’: Verden ville være et bedre sted, hvis alle hørte Frank Ocean

Frank Ocean er et forbillede. Både på og uden for banen, som man siger på fodboldsprog. Og mens meget postyr har cirkuleret om hans personlige historie, skal det ikke fjerne fokus fra musikken. For Oceans egentlige debutalbum er exceptionelt.

Der er sket meget siden mixtapet ’Nostalgia, Ultra’, hvor r’n’b-crooneren tog kegler med en charmerende umiddelbarhed. ’Channel Orange’ lever nemlig ikke højt på et medrivende førstehåndsindtryk, men kræver tid og indlevelse af lytteren.

Den poppede overflade er stort set barberet væk, og Ocean bevæger sig her bredt, overskudsagtigt og varieret i en blanding af psykedelisk funk, atmosfæriske flader og progressiv r’n’b. Den sparsomme instrumentering forstærker blot intensiteten og den kompakte historiefortælling, hvor Ocean som en auteur elegant og på sin helt egen måde skaber små abstrakte forløb, der altid formår at være relaterbare.

Selvsikkerheden stråler klart albummet igennem, og Ocean lyder i den grad som om, han hviler i sig selv, sin musik og sine holdninger. Hvad end det handler om utilstrækkelig kærlighed, religion eller fortabte skæbner, får man indtrykket af en mand, der er vis på livet.

Giver man albummet tid har samtlige numre et tårnhøjt, fængslende niveau. Fra den kække ’Lost’ over det ærefrygtindgydende epos ’Pyramids’ til den vokale magtpræstation på ’Thinkin Bout You’ og den sentimentale og svært bevægende afslutningsduo bestående af ’Pink Matter’ og ’Forrest Gump’.

Hør Top Track: Frank Ocean ‘Pyramids’

Han er endnu ung men viser allerede nu en musikalsk spændvidde, et kunstnerisk mod og et livssyn, der er dybt beundringsværdigt. Det kan lyde af meget, men verden ville være et bedre sted, hvis alle hørte Frank Ocean.