Supreme slipper ‘Fuck the Fakes’-video

Supreme slipper ‘Fuck the Fakes’-video
Teaser for Supremes kommende SS19-kollektion

Newyorker-skatemærket burde være vant til kopister. For ligesom brandets ikoniske røde bokslogo er ‘lånt’ fra kunstneren Barbara Kruger, så er det hele tiden blevet printet på kopivarer i store mængder. Men måske er kopierne alligevel kommet lidt for tæt på med de metoder, som Supreme Italia er begyndt at bruge.

I hvert fald har Supreme postet en video på Instagram, hvor newyorker-dj’en og -radioværten Funkmaster Flex går lige i flæsket på kopisterne. »Vi kalder fakerne ud. Vi sætter fingeren på, hvad der er fake. Vi siger, hvem der er fake«, siger han blandt andet og næsten sprutter af vrede ind i Hot 97-mikrofonen.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

“FUCK THE FAKES” -Funk Flex

Et opslag delt af Supreme (@supremenewyork) den

Så er spørgsmålet selvfølgelig, hvad Flex og Supreme hentyder til. Vi gætter altså på, at Supreme Italia er en del af motivationen bag vredesudbruddet. Især efter det åbenlyse kopimærke, som på grund af Supremes manglende trademark-beskyttelser i visse lande til syneladende er lovligt, fik snøret Samsungs kinesiske afdeling til at lave et Samsung x Supreme-samarbejde. For selvom det endte med at blive aflyst, da virkeligheden gik op for Samsung, så beviste det, hvor sårbare Supreme er – og at de bliver nødt til at svare igen.

Samtidig har Supreme lige teaset sin næste kollektion, så måske har ‘Fuck the Fakes’-videoen også noget med det at gøre. Det kunne godt blive et tema i den med den titel printet på tøjet. Det ville være totalt Supreme og en totalt streetwear-ting at gøre. Svaret får vi måske snart.

Læs også: Kan Supreme Italia ødelægge den originale hype?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af