tUne-YarDs

I takt med at optageudstyr og hjemmestudier er blevet hvermandseje, er det blevet nemt for musikere at smide lo-fi-udgivelser på gaden. Alle kan optage sange uden at bruge hele børneopsparingen og stille resultatet til beskuelse på nettet. Alligevel er det de færreste, der ligesom Merril Garbus – kvinden bag amerikanske tUne-YarDs – kan prale af at udgive et album, der er optaget på en diktafon og sammensat med det gratis lydredigeringsprogram Audacity.

Omdrejningspunktet på debutpladen er Garbus’ potente vokal, der skiftevis sniger og skaber sig omkring et miks af ukulele-fingerspil, programmerede trommer, skramlet perkussion og diverse reallyde. På numre som ‘News’ og især den smukke ‘Fiay’ virker denne opskrift, og man glemmer fuldstændig den spartanske baggrund for albummet og lader sig i stedet indfange af de stærke melodifraser.

Problemet er imidlertid at Garbus kører lo-fi-stilen for langt ud, når hun eksempelvis medtager en længere samtale med et barn om blåbær i åbningsnummeret ‘For You’. Dette giver sikkert mening for hende selv, men er ikke vedkommende for nogen som helst andre.

Derfor bliver ‘gør-det-selv’-princippet både albummets svaghed og styrke. Det tilfører numrene et skud charme, fordi man nærmest kan mærke Merrill Garbus sidde ved siden af sig med ukulelen, men samtidig betyder den manglende studietekniker eller producer, at nogle af de valg og især fravalg, der ville have klædt udgivelsen, ikke bliver truffet, og det nedsætter desværre kvaliteten af lytteoplevelsen væsentligt.