Vis dette opslag på Instagram
Beyoncé gik full-circle på Coachella, da hun samtidig med udgivelsen af ‘Homecoming’-filmen og -live-albummet fra hendes koncert sidste år, vendte tilbage til festivalen og holdt en hemmelig fejring, der også slog samarbejdet mellem hendes, Ivy Park og Adidas fast.
Festen inkluderede et marching band fra Grambling State University, der også optræder i den video, som Beyoncé har sluppet på sin IGTV i nat. Her optræder hun også selv i flere Adidas x Ivy Park-outfits, som dog ikke teaser det kommende samarbejde, men eftersigende var specielt designet til lejligheden.
Det var den Bronx-baserede designer Jerome LaMaar, der skabte Beyoncés outfits i samarbejde med stylisten Zerina Akers og designeren Brea Stinson. De brugte blandt andet Ivy Park-stropper til at skabe Adidas’ tre logostriber på den ovenstående nederdel, mens en anden kort nederdel er skabt udelukkende af logostriberne, der er dekonstrueret på kryds og tværs. Se flere billeder fra fejringen på Beyonce.com.
Det vides stadig ikke, hvornår de første rigtige designs fra det nye tredelte samarbejde lander.
Læs også: Billie Eilish’ seneste Louis Vuitton-looks er fake – og del af en større tendens