Kashmir

Kan Kashmir forsat sidde med ved hovedbordet, når Dansk Rock A/S holder firmafest? Ja delvist i hvert fald, for på bandets sjette album ‘Tresspassers’ lykkes det gruppen at opretholde et fortrinsvist højt niveau.

Kasper Eistrup og co. er fortsat en rigtig godt sammenspillet enhed – lyt bare til singleforløberen ‘Mouthful of Wasps’, hvor der med cirkulerende beat, pulserende basgang, melodiøst refræn og Eistrups karakteristiske måde at frasere på er dømt klassisk Kashmir. Og det meste af albummet er ligeledes pokkers velkomponeret og velproduceret og nærmest ikke til at sætte en finger på.

Alligevel tager man sig selv i at kede sig lidt undervejs, for ligesom på forgængeren resulterer de store ambitioner og den gennemseriøse tilgang til materialet af og til i mere uinspirerede stunder, som det for eksempel er tilfældet på den retningsløse ‘Intruder’, hvor Kashmir havner i en uforløst, kompositorisk blindgyde, og på det lille vocoder-intermezzo ‘Pallas Athena’, der virker malplaceret i forhold til helheden. Mestendels fungerer det heldigvis glimrende for Kashmir – i særdeleshed på pladens bedste numre ‘Still Boy’, der på fornem vis forener et følsomt og sårbart udtryk i verset med skarptskåren guitarfræs i omkvædet, og på den brusende og veloplagte ‘Pursuits of Misery’.

‘Tresspassers’ viderefører og finjusterer de musikalske udtryk fra gruppens to forrige plader og tilfører dermed ikke for alvor nye facetter til gruppens lydbillede. Men ok, genbrug er jo også ganske moderne i disse tider. Desværre medfører det, at Kashmir af og til spiller med lidt for sikre kort på hånden og virker bange for at træde ved siden af deres egen succesformel. For fremtiden kan man derfor ønske sig, at Kashmir løsner lidt op for det stramme udtryk og giver fanden i de lidt for pæne manerer.