Converge

Converge er et af den type bands, der overfalder én. Siden starthalvfemserne har de været pinonerer indenfor en blanding af punk, metal og støj, der har sat sig mange spor på nutidens metal- og hardcore-scene.

Gruppens nye album er en sofistikeret og kompromisløs lydlig hudafskrabning, der også formår at sætte sig spor på indersiden. Produktionen er bevidst holdt indefor en lavproduktionsæstetik, hvor et meget diskant lydbillede forstærker bandets intelligente brug af disharmonier og feedback.

Jacob Bannons vokal rammer én med et intenst og voldsomt udtryk, som et såret dyr, der laver sit sidste udfald, og lyrikken er ligeså hudløs og desperat i sin dysterhed. Det er til tider endog meget hårdt at lytte til. Men samtidig kan det også være decideret ekstatisk og katharsisk at udsætte sine ører for denne dybt emotionelle mur af støj, som Converge er eksperter i at levere.

‘You Fail Me’ føjer dog også nogle nye elementer til Converges æstetik. Flere steder på albummet skaber Kurt Ballou’s rumklangdrevne guitarfigurer et rum, der giver associationer til Ennio Morricone eller Neil Young’s minimalistiske soundtrack til Jim Jarmusch’s western ‘Dead Man’. Disse små meditative afbræk i støjen gør det lidt nemmere at tilbringe de små 40 minutter i selskab med ‘You Fail Me’. Men helt rart bliver det dog aldrig, og det er nok heller ikke meningen.