Mr. Complex
Med tre album i ryggen rammer Mr. Complex med sit fjerde album ‘Twisted Mister’ lige i mellemgulvet med fede svingende beats og masser af humor.
Store dele af albummet er produceret i samarbejde med vennen fra Queens, Dj Spinna og første eksempel på dette succesfulde samarbejde er ‘Emotional’ der er første ædelsten i den perlerække af numre som man som lytter trakteres med. På ‘Emotional’ gæsteoptræder Dave fra De La Soul, hvilket klart præger lyden af nummeret, der ligeså godt kunne have været håndplukket fra et af De La souls mange album. Produktionsmæssigt er albummet i det hele taget præget af en lyd, hvor der ikke er helt lige så langt mellem taktslagene som man ellers af og til oplever på hiphop albums.
Complex’s tekster er præget af humor, som nærmest danner fundamentet for albummet. Humoren bliver aldrig hverken plat eller meningsløs, men er tværtimod skarpt iagttagende og ironiserende. De selvhøjtidelige overeksponerede rappere, som alle der har et fjernsyn ikke har kunnet undgå at lægge mærke til, bliver udstillet på nummeret ‘Plex Goes Hollywood’ på en humoristisk og befriende måde. Selvironien tages også i brug som da Mr. Complex opleves i en penisløgndetektor på ‘Tell the Tooth’, hvilket får ens lattermuskler i action.
En skæv vinkel er der også på ‘Extra, Extra’, hvor Mr. Complex fortæller om små historier fra Queens’ hverdagsliv, lanceret som avisoverskrifter. Flere af numrene pyntes med blød kvindesang bl.a. leveret af Tia Thomas på ‘No turning back’, som vil kunne få ethvert dansegulv til at gynge. Det samme vil “Calm Down”, der er iørefaldende med en tung bas og et simpelt omkvæd.
På nummeret ‘No Brainer’ gæster Dilated Peoples Mr. Complex’ verden og selvom nummeret består af et simpelt et-tones klaver loop er resultatet hårdtslående. Som det næsten altid er når Evidence og Rakaa kigger forbi med høj kvalitet i flow og DJ Babu til at scratche sig knivskarpt ind og ud af intro, omkvæd og outro.
I det hele taget virker alle medvirkende på albummet dedikerede og præger med deres personlige de forskellige numre, så man ikke er i tvivl om hvem Complex har besøg af. Biz Markie f.eks. synger – eller råber om man vil “…You ain’t going nowhere…” på ‘Glue’, som er en” love sick – sick love song”. Et nummer der igen svinger fremragende og som Complex klæber sig op af med sit flow. Man kan lige se Biz for sig lidende og skrålende ved et klaver eller foran en mikrofon, mens Complex står på kanten af scenen og sender sin kærlighedserklæring afsted.
Dette album er for folk, der er til reflekterende og humoristisk hip hop. Er man til f.eks. De La Soul, Biz Markie eller Melky Sedeck vil det her album også kunne blive et elsket eksemplar i musiksamlingen. Numrene er gennemført præget af en fængende lyd og de indgår i en velovervejet sammenhæng. Et gennemført fedt album der sætter sig fast under hjernebarken og igen og igen kræver at blive lyttet til.