ASAP Rocky involveret i voldsomt slagsmål i Stockholm

ASAP Rocky involveret i voldsomt slagsmål i Stockholm
ASAP Rocky. (Foto: Vittorio Zunino Celotto/Getty Images for Gucci)

Alt gik umiddelbart fredeligt for sig, da ASAP Rocky spillede til Tinderbox i Odense i lørdags. Men siden er tingene gået den gale vej for Harlem-rapperen, som tilsyneladende har været involveret i en voldelig slåskamp i Stockholm.

Det er naturligvis sladdersiden TMZ, der har fået fat i en video, hvor rapperen angiveligt samler en person op og kyler ham ned i jorden på ret så voldsom vis.

Baggrunden for episoden er ifølge TMZ, at to mænd havde fulgt efter Rocky og hans crew og anklaget dem for at have ødelagt nogle høretelefoner. Den endelige konfrontation skete ved burgerrestauranten Max, hvor rapperen og hans venner ifølge TMZ’s vidneberetninger tæskede de to mænd, og hvor Rocky kastede en af dem ret voldsomt gennem luften.

Det er ikke første gang, at en rapper kommer i ballade i den svenske hovedstad. Sidste år var det G-Eazy, der blev anholdt for vold mod tjenestemand og kokainbesiddelse, da han var i byen i Stockholm.

OPDATERING: ASAP Rocky er nu blevet anholdt i Sverige

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af