Harry Styles spiser torskesperm for at undgå at svare på Kendall Jenners spørgsmål

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I mandags var det Alicia Keys, der afløste for en fraværende James Corden på ‘The Late Late Show’, og i går var det så blevet landsmanden Harry Styles’ tur til at agere gæstevært.

Det resulterede i en række sjove klip, hvor Styles blandt andet revser præsident Trump i sin åbningsmonolog og inviterer Corden selv med på en omgang Carpool Karaoke.

Styles havde desuden noget overraskende inviteret sin ekskæreste Kendall Jenner med i studiet til en omgang ‘Spill Your Guts’. Her skulle de to vælge imellem at besvare meget private spørgsmål eller indtage et lækkert udvalg af ulækre delikatesser, som blandt andet bød på insekttrifli, tyrepenis og sågar, hvad der lignede en god gammeldags julesylte.

Da Jenner spørger Styles, hvilke sange fra hans selvbetitlede debutalbum, der handler om hende, overvejer han grundigt, hvorvidt han skal svare. Han ender efter lange overvejelser med at indtage en bid torskesperm, som han spytter ud igen med den kække bemærkning: »At spytte eller sluge? Det er spørgsmålet«.

I løbet af aftenen gav Harry Styles heldigvis også en lille smagsprøve på sit musikalske talent, da han fortryllede publikum med sin seneste single ‘Adore You’ inklusive en virkelig overskudsagtig dansesession midtvejs.

‘Adore You’ er fra Styles’ nye album ‘Fine Line’, der udkommer på fredag den 13. december.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af