Han har gjort det før, og nu gør han det igen: Guitarist John Frusciante er tilbage i Red Hot Chili Peppers.
Gruppen offentliggjorde i går aftes, at Frusciante, der var en del af gruppen mellem 1988-1992 og 1998-2009, er tilbage for at gøre forsanger Anthony Kiedis, bassist Flea og trommeslager Chad Smith selskab på sin seksstrengede.
Nyheden betyder således også, at Josh Klinghoffer, der indtog guitaristrollen i de ti sidste år, Frusciante har været ude af bandbilledet, forlader konstellationen igen. »Josh er en smuk musiker, som vi respekterer og elsker. Vi er dybt taknemmelige for vores tid med ham og de utallige gaver, han har delt med os,« lyder det fra gruppen.
John Frusciante har foruden sit bidrag til Red Hot Chili Peppers blandt andet udgivet 12 soloalbum og otte ep’er – samt tre udgivelser under aliaset Trickfinger.
Vis dette opslag på Instagram