David Letterman afslører, at Quentin Tarantino engang truede ham på livet over en ’Late Night’-joke

David Letterman afslører, at Quentin Tarantino engang truede ham på livet over en ’Late Night’-joke
Foto: Mike Coppola/Getty Images

Sarkasme er en dyd i late night-regi – i særdeleshed i den tidlige Letterman-æra, inden skæve kendis-pranks stjal hele spotlyset. Det måtte Quentin Tarantino mærke på egen krop, da David Letterman høstede latter på instruktørens bekostning i ’The Late Show’.

Letterman genkaldte episoden i et nyt afsnit af ’Desus & Mero’, hvor han fortalte om, hvordan Tarantino tog hans jokes en kende for seriøst.

»Der var en gæst i showet, og hendes veninde var én, [Tarantino] datede. En berømt stjerne. Så kendt, jeg ikke kan huske hendes navn,« fortalte Letterman. »Og jeg sagde: ’Ej, du dater ikke Quentin Tarantino’. Og hun sagde: ’Jo. Jo, jeg gør’. Og jeg sagde: ’Åh, vær sød at fortælle mig, det ikke er sandt’. Og jeg joker! Jeg tænker, at forestillingen er, at Quentin Tarantino er denne her filmbutik-nørd fra dengang, du kunne leje film, og du tager dem med hjem, og du er nødt til at aflevere dem. (…) Han var en selverklæret filmnørd. (…) Så jeg lader som om, jeg er rystet over, at denne fantastiske filmstjerne dater denne her lille sære fyr«.

To dage efter interviewet, fik Letterman et opkald fra filmnørden himself: Tarantino. »Han begynder at råbe ad mig: ’Jeg tæver dig ihjel, jeg slår dig ihjel. Jeg kommer til New York, og jeg banker the crap out of you. Hvordan kan du sige sådan om mig?’ Og han blev ved og ved og ved, som om fyren er fuldkommen klinisk fjoget«.

Letterman går i interviewet i dybden med trusselsaffæren, der gik hen og blev ret underholdende specifik – inkluderende både transportovervejelser til New York samt våben-udvalg (spoiler alert: et bat).

Da Tarantino flere år senere skulle gæste ’The Late Show’, bad Letterman Tarantino om en undskyldning inden tv-optagelserne. Disse blev dog først blev en realitet på instruktørens pr-medarbejders opfordring – og kunne interviewet begynde. Uden bat.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af