Tom Hanks har endnu engang sat sig bag roret på en stor historisk krigsfilm, der lander i biografen lige i tide til, at amerikanerne kan fejre 4th of July i selskab med USA’s måske mest vellidte skuespiller og en storslået heltemodig sejr under 2. Verdenskrig. (USA, USA, USA!)
Hanks har selv stået bag manuskriptet til ’Greyhound’, som er baseret på den utrolige sande historie om en heltemodig kaptajn, der trods meget lidt erfaring blev sat til at lede en konvoj af allierede skibe på tværs af Atlanten med den frygtede tyske ubådsflåde, Wolfpack (Rudeltaktik), lige i hælene.
Hanks – der senest stævnede til søs i ‘Captain Phillips’ – spiller selv hovedrollen som Destroyer-kaptajnen Ernest Krause, hvis skib under krigen havde kodenavnet ’Greyhound’. Om bord er også Rob Morgen, kendt fra Marvel-serierne ’Jessica Jones’ og ’Dardevil’, Stephen Graham (’Boardwalk Empire’, ‘The Irishman’), Elisabeth Shue (’Karate Kid’) og Tom Brittney (’Outlander’).
Filmen instrueres af den forholdvis ukendte (dog Oscar-vindende) kortfilminstruktør Aaron Schneider (’Two Soldiers’), som eftersigende skulle have gjort meget for at skabe et autentisk look til ’Greyhound’, der primært er filmet på museumsskibe fra krigstiden.
’Greyhound’ får dansk premiere 7. juli.