Kato

Ålborgensiske Katos debutalbum byder på en noget blandet affære med fokus på støjrockens guitarunivers. Musikalske landskaber af simrende strenge, der bryder ud i ruskende og fortættet larm, dominerer lydbilledet på flere numre, som dog stadig bevarer det melodiske præg.

På det næsten syv minutter lange ‘Remedy’ får en drilsk bas og en temmelig skævt ramt og rumsterende cello lov at folde sig ud. Mens bandet på ’45’ desværre forfalder til et lidt fortærsket og mere lyttevenligt område, som mange andre bands allerede har slidt tyndt.

Sanger Kristian Ross’ vokalarbejde er også en pose blandede bolcher, for hans stemme er til tider skrøbeligt smuk i stil med Thom Yorkes eller når den leder tankerne i retning af en krads Kasper Eistrup i de tidlige Kashmir-dage, mens den andre gange synes at falde i med tapetet.

Kato viser bestemt potentiale, og der er lovende takter på både indledningsnummeret ‘In My Soul’, som kombinerer det skrøbeligt slumrende med tunge, sønderslidte toner som en blanding af blid Tool og Soundgarden. Men det er som om, de fire knægte prøver lidt for hårdt, og derfor kommer albummet i længden til at virke lidt anstrengt.