Puscifer

Det mest interessante ved Tool-forsanger Maynard James Keenans seneste soloprojekt, Puscifer, er, hvor demonstrativt anti-Tool det er. Specielt, når man tænker på, at Maynards tidligere sideprojekt, A Perfect Circle, ikke faldt langt fra træet.

Men hos Puscifer er der ikke skyggen af æterisk progressivt metal. I stedet kaster Keenan sig ud i et univers, hvor der reelt set ikke sker særligt meget. Repetitive, skrabede lydflader, der både trækker på country, elektronisk musik, triphop og soundtrack-mestrene Ennio Morricone og Angelo Badalamenti, lægger lydtapet til Keenans vokal, der med sin næsten brummende Leonard Cohen-lignende klang igen ligger milevidt fra, hvad man er vant til at høre hos Tool.

Det er meget ‘loose’, og bærer tydeligt præg af at være et rigtigt hjemmestudie-projekt, hvor Keenans forskellige venner i musikbranchen har kunnet komme forbi, få en øl og lave et par tracks. Der er nogle interessante momenter og ideer på albummet, men specielt ophidsende bliver det aldrig i længere tid ad gangen. Der til er det for demonstrativt low-beat, ufokuseret og sært. Et album, der nok skulle være forblevet ‘for vennerne’.