Felix Da Housecat

Tiden er i høj grad med Felix Da Housecat. Navne som Justice, Digitalism og Simian Mobile Disco regerer i klubland med en beskidt og sexet electrolyd i forlængelse af den, Chicago-produceren allerede opdyrkede på sit forrige album, det forrygende ‘Devin Dazzle & The Neon Fever’ fra 2004.

På sit fjerde udspil er den 35-årige Felix Stallings imidlertid blevet hjemme fra byen. I stedet har han udlevet sin Prince-fetich og fokuseret på sange og melodier i mere tilbagelænede produktioner. Det er stadig electroens skarpe synth-lyde, der dominerer, men mere i form af syntetisk robotpop end kropslig dansemusik. Henførte disco-vokaler og saftige grooves er dyppet i et tykt lag smeltet sukker, og der løber en lurvet stemning af hyrdetime fra The Playboy Mansion igennem flere af numrene.

Den lovlig klæge stemning forstærkes af Felix Da Housecats vokal, der ofte sendes igennem en vocoder. Mange af de 16 tracks varer desuden kun mellem to og tre minutter og kommer derfor til at fremstå lidt skitseagtige. Der er glimrende ting undervejs, men da tøjlerne endelig slippes mod slutningen med den tungt tromlende techno-hardhitter ‘Tweak’ og det stramt electro-housede lukkenummer ‘Future Calls The Dawn’, står det klart, hvor meget man savner den ‘gamle’ Felix Da Housecat. Huskatten har tilsyneladende lagt sig lidt for mageligt i sofaen, og vil måske have godt af at blive smidt på gaden igen for en stund.