Triosk

Jazztrioen Triosk fra Sydney har tidligere udgivet to albums, ‘Moment Returns’ (2004) og 1+3+1′ (2003), det sidste produceret i samarbejde med tyske Jan Jelinek. Deres nye album er umiddelbart et godt bekendtskab, men der er en alligevel en orm i æblet.

Triosk spiller ambient jazz, der i stedet for en klassisk, rockagtig opbygning i a-, b- og c-stykker benytter sig af lange, organiske forløb og loop-agtige gentagelser. På den måde og i sin lyriske tone minder musikken lidt om den danske pianist Carsten Dahls improvisationseksperimenter – blot tilsat en række ildevarslende undertoner, som giver trioens sans for harmoni en kant. Trioen spiller sammen som en sublim, organisk enhed, og deres udtryk suppleres af diskrete elektroakustiske eksperimenter med samples og manipulation af den indspillede lyd, der hverken dominerer eller ødelægger musikkens overordnede karakter.

Og alligevel, på trods af roserne og en begejstring over numre som ‘Headlights’ og ‘Intensives Leben’, er det bare ikke godt nok. Triosk er knalddygtige, men ikke desto mindre er det musikalske udtryk ikke afvekslende nok i det lange løb.. Hører man albummet i sin helhed, får man fornemmelsen af, at de tre musikere udtryksmæssigt gentager sig selv. Opmærksomheden begynder at flakke, fordi lytteren ikke undervejs præsenteres for noget væsentligt nyt.