Envelopes

Envelopes er en gennemført rodebunke. Medlemmerne kommer fra Stockholm, Malmø og Paris, og sammen laver de musik, der konstant udfordrer normale sangstrukturer. Takket være en god popfornemmelse og markante basriffs ledes tankerne ofte hen mod The Pixies på debutalbummet, der er en samling af gamle hjemmeindspilninger. ‘Demon’ er nemlig ikke tænkt som en dæmonisk reference, men betyder bare »demoen« på svensk.

Albummets 11 sange er fokuseret omkring guitarerne, der både tordner af sted i et uvejr af forvrængning og fingerspilles blidt. Læg en konstant luntende basgang henover, og lidt doven, skæv vokal fra Henrik Orrling og Audrey Pic, så har du et godt billede af hvad Envelopes kan.

Og de kan absolut noget, de fire svenskere og franske Audrey Pic. ‘Demon’ byder på flere gode stunder. De tre første sange lover dog lidt mere end albummet kan holde. Deres idérigdom blandes godt med tempovekslende popmelodier. ‘Sister in Love’ er et glimrende bevis.

Mens Envelopes ikke helt finder samme form på resten af albummet, er der absolut andre interessante lyspunkter. ‘Isabel & Leonard’ kunne godt have været med på Weezers blå album, ‘My Fren’ balancerer guitarstøjen med lidt Moog-lir, mens ‘Massmouvement’ er Envelopes i downtempo-udgave.

Jo, de kan noget. Og firtallet er et af de store. Næste gang skal der måske bare ryddes lidt op i rodebunken, så bliver demoen til en rigtig dæmon.