’Cruella’: ‘Joker’ møder ‘The Devil Wears Prada’ i Disneys nye liveaction-film
Disney har mange onde skurke, men at forsøge at flå 101 dalmatinerhvalpe for at sy en frakke af deres flotte prikkede pels må mindst sikre en plads i top 5. Cruella de Vil var skræmmende både i den animerede udgave af ‘101 dalmatinere’ fra 1961 og i skikkelse af Glenn Close i liveaction-remaket fra 1996. Men hvordan blev Cruella så ond?
Det spørgsmål har jeg ganske vist aldrig stillet mig selv, men svaret i Disneys nyeste liveaction-eventyr ‘Cruella’, der falder i samme empatiske skurkemytologiske kategori som ‘Maleficent’ og ‘Joker’, er overraskende underholdende og æstetisk frydefuldt.
Altid seværdige Emma Stone spiller Cruella som voksen, men som i enhver god oprindelseshistorie møder vi Estella, som vores antiheltinde egentlig hedder, som barn i en lovlig langtrukken forhistorie.
Allerede som oprørsk tween har Estella problemer med at passe ind og bliver smidt ud af skolen, fordi hun giver sine mobbere tilbage med samme mønt. Hendes omsorgsfulde og forstående mor (Emily Beecham) pakker deres tasker og kører til London, hvor de skal starte et nyt liv, men en ulykke undervejs – der muligvis forklarer fremtidens Cruellas antipati mod dalmatinerhunde – resulterer i morens død.
Hjemløs og forældreløs i London bliver Estella venner med de jævnaldrende Jasper (Joel Fry) og Horace (Paul Walter Hauser), som hun stadig bor og udfører smårapserier med som voksen. Hun drømmer dog om en karriere i modebranchen og bliver ved et lykketræf opdaget og ansat af modedronningen The Baroness.
Den arrogante og magtliderlige chef har Emma Thompson en fest med at spille som en vampet tegneserieudgave af Meryl Streep i ‘The Devil Wears Prada’, som filmen i sit midterstykke minder en del om. Det er nok ikke tilfældigt af ‘Prada’-manuskriptforfatter Aline Brosh McKenna er en af de tre forfattere, der står bag historien i ‘Cruella’.
Emma Stone er som både snarrådig Estella og campet Cruella mindst lige så veloplagt, og det er underholdende at følge mentorforholdet mellem de to kvinder, der både byder på veloplagte pingpong-dueller og diskussioner af, hvordan en kvinde skal opføre sig for at få magt.
Forholdet udvikler sig dog – desværre, er jeg på nippet til at sige – til et dramatisk hævntogt, da Estella opdager baronessens rolle i sin mors død. Rasende transformerer Estella sig til skruppelløse Cruella, der sofistikeret bekæmper baronessen ved at troppe op i opsigtvækkende outfits og dermed stjæle rampelyset.
Modearenaen byder virkelig på guf for øjet i form af kostumedesigner Jenny Beanans imponerende parade af spektakulære kostumer, produktionsdesigner Fiona Crombies farverige kulisser og fotograf Nicolas Karakatsanis livligt bevægelige kamera. Hertil kommer et energisk soundtrack med poppunkede 70’er-hits fra blandt andet Blondie, Nancy Sinatra, The Rolling Stones og The Clash. Filmen har en herlig fandenivoldsk, gothagtig energi med et smittende girlpower-budskab, der dog også føles lidt letkøbt.
’Cruella’ giver forståelse for Estellas udvikling til Cruella, der »får ting gjort« frem for at være en pæn pige. Men derfra er der stadig langt til den frådende og kyniske kvinde, som ikke blinker ved at ofre hundehvalpe i modens navn.
Kort sagt:
‘Joker’ møder ‘The Devil Wears Prada’ i et energisk visuelt festfyrværkeri af en oprindelseshistorie for dalmatinerdræberen Cruella de Vil med Emma Stone og Emma Thompson i veloplagt duel.