Billetter til Roskilde Festival er i høj kurs. For at sige det mildt. Efter to år med aflysninger hungrer flere end nogensinde efter at slippe tøjlerne på Dyrskuepladsen.
Det kan man også se i tallet for, hvor mange med billet til 2021-udgaven, der har valgt at overføre deres adgang til 2022: Hele 94 procent.
For et års tid siden var tallet en del lavere: 85 procent tog deres billet fra 2020 med til 2021.
De resterende seks procent at billetterne til 2022 bliver i efteråret tilbudt til dem, der har skrevet sig op på en venteliste – det kan man gøre HER.
Alle på ventelisten vil blive notificeret, når billetsalget begynder, og man kommer ikke bagerst i køen, bare fordi man registrerer sig sent. Alle på ventelisten har lige muligheder for at få en billet.