The Embassy

For tre år siden proklamerede duoen The Embassy krig mod rockmusikken med debutalbummet ‘Futile Crimes’. De brød sig ikke om stagneringen i rock’en, og hvis man ser på Sverige i dag, ser det ud til, at de har vundet duellen. I hvert fald springer den ene popblomst ud efter den anden i vort naboland.

The Embassy har dog ikke travlt med at fejre sejren eller hvile på laurbærene. De fortsætter ufortrødent på dette album med at mikse disco med guitarpop og tidlig britpop. Nogle gange lyder det som Pet Shop Boys, andre gange antydes Erasure eller sågar The Stone Roses, men alt sammen med et tydeligt præg af at være bearbejdet af The Embassys forståelse for at bringe inspirationskilderne et skridt videre ud i fremtiden.

Resultatet er blevet til et utroligt lyttervenligt album, der kan skabe stemning både i stuer og på dansegulve. Fredrik Lindsons vokal er stadig lige vaklende på charmerende vis og giver The Embassy lidt fylde i popsødmen. Fylde og kant tilbyder åbningssporet ‘Some Indulgence’ også, når det absolut spreder lidt nydelse med et tungt, funky basriff og samplede ‘uh’-udbrydelser. Efterfølgeren ‘Time’s Tight’ stormer fortravlet derudaf med masser af akustisk guitar.

Faktisk rammer The Embassy igen rigtigt med masser af gode sange, så det er svært at sætte fingeren på, hvad der mangler. Det er behageligt og rart, men overraskelsesmomentet og det vovede udebliver denne gang.