Megan Thee Stallions ‘Thot Shit’ kaster TikToks sorte brugere ud i dansestrejke

Megan Thee Stallions ‘Thot Shit’ kaster TikToks sorte brugere ud i dansestrejke
'Thot Shit'. (Foto: Megan Thee Stallion/YouTube)

Hvis der er én ting, som TikTok er kendt for, er det virale danser kreeret af sorte brugere.

Desværre sker det bare sjældent, at de populære danse faktisk tilskrives de sorte brugere. I stedet ryger de igennem appens algoritmer, så det primært er hvide brugeres kopierede udgaver, der fremhæves.

Derfor har sorte brugere kollektivt sat sig på barrikaderne med det, der bedst kan betegnes som en dansestrejke efter lanceringen af Megan Thee Stallions ‘Thot Shit’.

For hvor mange havde regnet med, at sangen ville kaste endnu en viral dans af sig, er det stik modsatte nu sket.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Virale koreografier fra TikTok har tidligere været ramt af kontrovers. Brugerne Jalaiah Harmon og Keara Wilson, som stod bag en af de mest populære rutiner med Wilsons ‘Renegade’, måtte se dansen blive kopieret i én lang uendelighed uden nogen form for anerkendelse.

Problematikken blev understreget, da Addison Rae optrådte hos Jimmy Fallon med adskillige koreografier uden at kreditere folkene bag dem.

Går man TikTok igennem for ‘Thot Shit’-danse, dukker der stadig videoer op, men en stor del af dem består af hvide kvinder, der uden større held forsøger at følge med til sangens ellers udførlige tekst, hvilket nu er blevet en joke i sig selv.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
@xosugarbunny

This sound looks like lazy Sunday service for a sound named THOT SHIT

♬ Thot Shit – Megan Thee Stallion

Det er dog værd at bemærke, at nogle sorte brugere har kastet sig ud i en koreografi til sangen, men at den ikke dukker op, fordi den ikke laves med den officielle musik.

Dermed dukker videoerne ikke op på samme måde, hvilket på ironisk vis fremhæver, hvordan de virale videoer ofte stormer igennem TikToks algoritmer frem for faktisk at blive opdaget af folk, der specifikt leder efter dem.

TikTok har flere gange været i vælten for at undertrykke indhold fra sorte brugere, hvilket kulminerede sidste sommer, hvor flere sorte brugere boykottede appen.

Platformen introducerede i starten af 2021 et program, der skulle hjælpe med at fremhæve sorte brugere. Et tiltag, der ikke faldt i god jord hos mange af dem, det ellers skulle hjælpe.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af