Texas

De skotske hitmagere har begået endnu en plade, der mere end noget andet excellerer i at løbe i cirkler. Cirkler dannet af fordums sikre keyboardtoner, insisterende beats, samt omkvæd, der gentages så mange gange, at man med sikkerhed ikke kan slippe af med dem igen. Sharon Spiteri spinder stadig som en lille missekat, hvilket er svært ikke at blive lidt kælen af, men melodierne er sevet ud af en gammel og lidt rusten form, som med sikker hånd tilvejebringer lytte- og dansevenlig, men aldrig rigtig bemærkelsesværdig, popmusik.

Texas har altid haft hang til, og bestemt talent for, store, fyldige lydflader, hvilket de på ingen måde har deserteret på denne plade, men den stadigt voksende andel af programmering fratager musikken dens lidt rockede side, der hidtil har været med til at give den tænder og dermed bid. Keyboardet har beholdt sin fremtrædende plads, men bag det ligger der blot en stor masse af taktfast lækkerhed, hvor ingen reelle instrumenter egentligt kan isoleres. Det er jo ikke generelt ensbetydende med ringe musisk kvalitet, men i Texas’ tilfælde resulterer det nu i kønsløshed.

Det er vellydende, og nogle numre er utvivlsomt ganske træfsikre på diverse charts, men det rummer ingen overraskende stoflighed. Det er bare blødt. ‘Red Book’ indeholder den rette upbeat/ballade-ratio, omkvæd man kan huske og effektive beats, men selvom Texas-solen stadig står sikkert på himlen, må det anbefales, at man opholder sig mest i skyggen.