Den populære YouTube-stjerne Shane Dawson, der har over 20 millioner følgere, er efter mere end et års fravær tilbage foran kameraet.
Dawson blev kastet ud en shitstorm i sommeren 2020, da flere af hans gamle videoer blev gravet frem med anklager om racistiske og andre upassende udtalelser.
Siden da mistede han knap en halv million følgere, og flere partnerskaber – heriblandt en makeup-produktserie med YouTuber Jeffree Star – blev droppet i kølvandet på skandalen.
Nu gør han dog comeback i en 40 minutter lang video, hvor han berører skandalen.
I videoen fortæller Dawson, at han ikke bryder sig om at tale om sidste års kontroverser, fordi han ikke prøver at vinde sympati fra folk, der følger med i videoerne.
»Jeg vil ikke ses som en, der bare gav op og flygtede fra internettet, fordi jeg var bange«, siger Dawson. »Jeg forlod det hele, fordi jeg følte, at det var det, jeg burde gøre, og fordi jeg havde brug for tid for mig selv«.
YouTube-stjernen, der har bygget sin karriere op på at lave videoer med andre YouTube-personligheder og dykke ned i konspirationsteorier, indrømmer også, at han ikke er stolt af sidste års kontrovers:
»Jeg skammer mig, og jeg har det pinligt og forfærdeligt over nogle af de gamle klip, der kom frem, da jeg blev cancelled«, siger Dawson.