‘Den usandsynlige morder’: Netflix-serie om Sveriges mest berygtede mord mangler ordentlig dømmekraft
Bang!
’Den usandsynlige morder’ begynder med et brag – det brag, der i sin tid dræbte Sveriges kontroversielle socialdemokratiske statsminister Olof Palme på åben gade.
Det er aldrig lykkedes det svenske politi at opklare mordet på trods af sagens omstændigheder, der gør det svært at forestille sig, hvordan det ikke skulle være muligt at finde frem til den skyldige.
Serien er baseret på Thomas Pettersons bog under samme navn. Her forsøger Petterson at samle puslespillet, som politiet i sin tid ikke lykkedes med at få til at hænge sammen, og det er altså Stig Engström, fra medierne bedre kendt som Skandia-manden, hvis skyld man her gør sig umage for at bevise.
Seriens hovedspor er den personlige historie om manden Stigs livslange forfald. Fortællingen udgår fra øjeblikket, hvor han skyder Palme, så den koncentrerer sig ikke om at gøre seeren interesseret i, hvem der har begået mordet, men snarere om at overbevise os om, at en ellers helt almindelig midaldrende mand, der måtte betragtes som ufarlig, ville være i stand til at dræbe et statsoverhoved ved det, der ligner et tilfælde.
Stig arbejder som grafisk designer i forsikringsselskabet Skandia, hvor han har været ansat, siden han var ung. Tiden er på alle måder løbet fra ham. Han tegner stadig i hånden, så hans arbejde går langsomt. Hans omgangskreds består af en flok fra den øvre middelklasse, som Stig i mange år har stræbt efter at komme op på lige fod med, men i stedet har han indfundet sig i rollen som gruppens undermåler, som han har været det i adskillige sammenhænge, siden han var barn. Og den følelsesmæssige relation til hustruen er stort set ikkeeksisterende.
Men Stig er ikke tilfreds med at være underdog, og det bliver i serien gjort klart for hele Sverige, da han udnytter Palmedrabets store mediebevågenhed til at fremhæve sig selv som et hovedvidne. Han fortæller blandt andet en historie om, at statsministerfruen Lisbet Palme (Cilla Thorell) skulle have betroet ham med et signalement af morderen, og at han heltemodigt satte i løb efter politiet for at videregive de dyrebare oplysninger.
Der bliver etableret en stærk sympati med Stig. Eller måske rettere medlidenhed – for han er virkelig et skvat. Robert Gustafsson gør et fint stykke arbejde med at skildre en mand, der prøver, men bare aldrig slår til. Det er tåkrummende, også nogle gange lidt for tåkrummende.
Om det så også er nok til at gøre det troværdigt, at det driver ham til at blive Sveriges mest jagtede morder i nyere tid, ved jeg ikke helt. Som det allerede fremgår af titlen, virker det usandsynligt, også efter serien er slut. En forsmået alkoholiker, ja, men en morder? Selvom han i sin higen efter opmærksomhed bestemt rummer en narcissistisk tendens, er jeg ikke helt solgt.
Og så er der alt det omkringstående, der mudrer udtrykket yderligere. I de to første afsnit følger vi den samtidige efterforskning af sagen, der går op i hat og briller, fordi en række dårlige beslutninger bliver truffet i panik og mildest talt leder til efterforskningsmæssigt tunnelsyn.
Det er egentlig underholdende at være vidne til i de to første afsnit, men herfra går det desværre galt for serien, som udvikler sig til et stilistisk kaos. Ud af det blå introduceres et nærmest dokumentarisk spor om Thomas Peterssons arbejde med bogen bag serien, og her er skuespilstilen nærmest naturalistisk. Det står i underlig kontrast til resten af serien, som snarere har været let komisk overspillet.
Det frustrerende ved serien er den manglende dømmekraft over, hvad der er interessant for seeren. Det virker til, at man har villet have det hele med. Det havde klædt serien med et skarpere fokus og en gennemskuelig vision.
’Den usandsynlige morder’ tilbyder intet af det, der normalt er fedt ved true crime – ingen spænding, intet interessant psykologisk indblik og ingen mulighed for at gætte med.
Til gengæld får vi forvirring, en hjemmebrygget teori gone wild og medfølelse med den mistænkte drabsmand i højere grad end med sagens ofre.
Kort sagt:
Den svenske Netflix-serie ’Den usandsynlige morder’ om drabet på Olof Palme er en rodet omgang med for meget spekulation og for lidt spænding.