Twitter har travlt med at slette Elon Musk-parodier

Twitter har travlt med at slette Elon Musk-parodier
Elon Musk. (Foto: Theo Wargo/Getty Images)

Den humoristiske udfoldelse har trange kår på på Twitter, hvor platformen nu er gået i gang med at slette profiler, der parodierer firmaets ejer Elon Musk.

Således er det ikke længere tilladt at at have en konto, hvor brugeren imiterer en anden person – for eksempel ved at ændre profilnavnet til ‘Elon Musk’ – medmindre man tydeligt markerer, at der er tale om en parodi.

Formår man ikke at markere sit komiske navn som en joke, resulterer det i en prompte og ikke mindst permanent suspension fra Twitter.

Det måtte komiker Kathy Griffin erfare på den hårde måde, efter hendes profil med mere end to millioner følgere netop er blevet lukket, efter hun ændrede sit profilnavn til Elon Musk.

Det australske satiremedie Chaser har ligeledes fået begrænset deres Twitter-profil, efter de ændrede deres brugernavn til ‘Elon Musk gramser på hunde’.

Den hårde kurs, som angiveligt skal hjælpe med at verificere og bekræfte brugernes identitet, kommer lidt over en uge efter, at Musk deklarerede, at »Komik er nu lovligt på Twitter«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af