De seneste dages kaos på Twitter fortsætter med brugere, der ikke kan få lov til at ændre deres navne, og et af ofrene har vist sig at være Doja Cat.
Sangeren var fanget med brugernavnet ‘Christmas’, som egentlig var lidt af en joke, men bordet fangede pludselig, da Twitter låste funktionen for at ændre profilnavne tidligere i denne uge.
Derfor måtte Doja Cat tage personligt fat i Elon Musk i håb om at kunne ændre det, hun selv kaldte en selvforskyldt fejl.
Musk kom tilsyneladende hurtigt til undsætning, for Doja Cat har siden da ændret sin navn (hvilket hun senere takkede ham for), og det er her, hvor historien tager lidt af en drejning.
For hun har åbenbart ikke valgt at gå tilbage til blot at kalde sig Doja Cat eller sågar Amala Ratna Zandile Dlamini, som er hendes borgerlige navn.
Nej, hun valgte derimod ‘prut’.
Faktisk lader det til, at Doja Cat er blevet inspireret af den seneste tids tumult på Twitter og har sluppet alle tøjler, da hun nu – ud over sit navneskifte – tweeter ord som ‘pik’ og ‘bryst’ uden kontekst.
Spørgsmålet er naturligvis, om Doja Cat nu ender med at skulle holde fast i sit nye navn, eller om Elon Musk endnu en gang vælger at hjælpe hende, hvilket virker tvivlsomt.
Fastlåsningen af navneskift skyldes i øvrigt Twitters nye flueben, som brugere kan betale for og dermed – ifølge Musks teori – bekræfte deres identitet for at afskrække svindlere, hvilket går forfærdeligt helt efter planen.