Kardashian- og Jenner-dynastiet er i øjeblikket på skiferie i de riges sneparadis, også kendt som Aspen, men det er ikke løjperne, der løber med opmærksomheden.
Det er derimod Kendall Jenner, som efter et opslag på Instagram er endt i kløerne på sociale mediers modepoliti, der ikke kan abstrahere fra hendes jakke, der til forveksling ligner et par store testikler.
Det tvivlsomme valg af jakke har fået folk til at flokkes til Jenners kommentarspor, hvor de ikke lægger fingre imellem, hvilket Paper har opfanget.
»Ikke nosse-jakken«, lød det fra en bruger, imens en anden var mere diplomatisk og blot påpegede, at »jakken ligner et par testikler«.
Har du også lyst til at ligne et par grønne løg, stammer jakken i øvrigt fra Loewe, hvor den koster den nette sum af 54.000 kroner.