Se André 3000 danse med småkager til LCD Soundsystem i Netflix-filmen ‘White Noise’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

LCD Soundsystem udgav sidste år deres første sang i fem år i form af den dansable, dance-punkede ‘New Body Rhumba’, der agerer soundtrack til Noah Baumbachs nye dødsangstfilm, ‘White Noise’.

Med premieren på Netflix 30. december ved vi nu, hvad sangen skulle bruges til: En intet mindre end syv minutter lang dansesekvens, der akkompagnerer rulleteksterne med James Murphys skingre croon som lydtapet.

Her valser Adam Driver, Greta Gerwig og resten af filmfamilien på charmerende akavet vis rundt i det lokale supermarked, før det hele kulminerer i en kæmpemæssig dansefest med både kunder og personale.

Det er alt sammen lige til at blive glad i låget af. Men det absolutte højdepunkt må være Outkast-rapperen André 3000, der – efter en hurtig svingom med en række af filmens andre biroller – får lov at danse alene med tungen hængende ude af munden – og en æske småkager i hænderne.

‘White Noise’ er baseret på Don DeLillos roman af samme navn fra 1985. Noah Baumbach har tidligere samarbejdet med Netflix om filmene ’The Meyerowitz Stories’ og ‘Marriage Story’, der også havde Adam Driver i hovedrollen.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af