Billie Eilish holder ikke igen, når det kommer til tatoveringer. Men den her er nu alligevel vild.
I et nyt photo dump på sin Instagram løfter sangeren tilsyneladende sløret for sit seneste stykke kropskunst. Og det er mildest talt omfattende.
På fjerde billede i hendes seneste opslag ser man hvad der ligner popstjernens ryg på en briks, mens hun er i gang med at få lavet en stor tatovering, der dækker hendes rygsøjle fra nakken til lænden.
Er det her virkelig Billie Eilish, og er tatoveringen ægte? Det er der god grund til at tro.
For det har før været nyligt at spotte dele af tatoveringen – hun har flashet den delvist til en koncert og vist glimt af den på sin Instagram.
Dette er dog første gang, vi får lov til at se tatoveringen i sin fulde form.