Kanye West kan, vanen tro, ikke lade være med at justere på sit nye album, ‘Vultures’. Den kommende fællesudgivelse med Ty Dolla Sign er som bekendt blevet udskudt flere gange, og senest annoncerede duoen, at pladen bliver delt op i tre dele.
Nu har en repræsentant for Kanye West bekræftet over for sitet HipHopDX, at tracklisten for første volume af ‘Vultures’ er på plads. Der er tale om 13 sange.
Tracklisten afslører ingen gæstemusikere. Tidligere kunne man dog finde en anden trackliste bag på en jakke, som Kanyes datter North West var iført til et ‘Vultures’-lyttevent. Her stod der, at Future medvirker på ‘Paid’, Playboi Carti og Quavo på ‘Fuck Sumn’, YG på ‘Do It’, Freddie Gibbs og Quavo på ‘Back To Me’, North West på ‘Talking’ og Chris Brown på ‘Beg Forgiveness’.
‘Vultures Volume 1’ udkommer – hvis man altså denne gang kan regne med evigt uforudsigelige Kanye West – på fredag, 9. februar. Anden og tredje del står til at udkomme henholdsvis 8. marts og 5. april.
Se tracklisten for første del herunder.
1. ‘Stars’
2. ‘Paid’
3. ‘So Good’
4. ‘Vultures (Havoc Version)’
5. ‘Fuck Sumn’
6. ‘Do It’
7. ‘Back To Me’
8. ‘Burn’
9. ‘Talking’
10. ‘Timbo Freestyle’
11. ‘Beg Forgiveness’
12. ‘Hoodrat’
13. ‘The King’