Sociale medier er fuldstændig pjattede med at kategorisere mennesker som forskellige personlighedstyper, der kan tagges, så man har en genvej til at afkode, hvad intentionen er med ti sekunders content på en af kortformstjenesterne.
Alle mases ned i arketyper, men der er tilsyneladende forskel på ladningen af de kvindelige arketyper over for de mandlige.
Der er nemlig rigtig mange måder, hvorpå man kan sige, at man synes en mand virker som et okay menneske, der behandler sine nærmeste pænt og ikke lader til at være ubehagelig over for kvinder.
Det skulle man jo tro var det mindste, men det er som om, vi har sat barren for mænd et sted nede i helvede.
Der optræder også en vis infantilisering af mænd, der gerne beskrives som både hunde og små piger, muligvis i et forsøg på at hylde det ufarlige, naive og søde som en kvalitet i sig selv.
Kendte mænds relationer til døtre og koner er også vigtige for os, og vi kan virkelig godt lide både en Wife Guy og en Girl Dad.
Det kan være overvældende at finde hoved og hale i de mange typer, der findes på internettet, så her er der et lille udvalg af de mest prominente mandetyper. Naturligvis eksemplificeret af de kendte mænd, der bedst indkapsler dem.
Med andre ord er det her et udvalg af de mænd, som vi ville fortrække frem for en bjørn, hvis vi var alene i en skov.
Golden Retriever Boyfriend
En Golden Retriever Boyfriend er en mand, der indkapsler energien af børnefamiliens foretrukne hunderace: Rar, lalleglad, til tider ikke den skarpeste kniv i skuffen, men trods alt nem at træne.
En kendt mand, der indkapsler golden retriever-energien er Christopher. En sand popdreng med gyldent hår, humor og karismatisk energi.
Harmløs og nem at holde af. En Golden Retriever Boyfriend skal ifølge tvivlsomme internet-dating-råd suppleres af en listig Black Cat Girlfriend. Ingen indkapsler den stereotyp bedre end Medina, men hun endte trods alt ikke sammen med Christopher, så den teori kan man nok parkere sammen med Orange Peel Theory og andre slatne TikTok-teorier om kærlighed.
Book Husband
Her har vi så en af de mere nuancerede internettermer. For Book Husband kan nemlig betyde flere ting alt efter konteksten.
På BookTok kan det referere til en bog-influencers ægtemand, men oftest refererer det til en mandlig karakter i en bog, som man er så forelsket i, at man har skænket ham titlen som æreshusbond.
Sam Claflin må siges at være den ultimative Book Husband. Mest af alt fordi han gennem sin karriere har bragt utallige litterære heartthrobs til live i deres filmadaptationer.
Fra Finnick Odair i ‘The Hunger Games’-trilogien til Billy Dunne i serieversionen af ‘Daisy Jones and The Six’. Claflin har uden tvivl fundet sin niche.
Babygirl
Du tænker måske, at det her ikke er et nyt udtryk. For heteroseksuelle mænd har jo brugt dette kælenavn til deres kærester siden tidernes morgen (eller noget). Men der tager du grueligt fejl.
For internettets version af en Babygirl referer ikke til en ung kvinde men derimod til en fuldvoksen mand.
Oftest vil en mand blive påduttet denne titel, fordi de har en wholesome og til dels harmløs aura, der giver én lyst til at behandle dem, som den prinsesse, de i ånden er. I en verden af misogyni og #MeToo-sager er den her type mænd i kulturen kostbare og må beskyttes for enhver pris.
En mand, som internettet virkelig holder af at kalde deres kollektive Babygirl er Jacob Elordi.
For selvom man er to meter høj, kan man sagtens stadig have prinsesseenergi.
@thatgirlneedsaxanax he’s so baby girl #jacobelordi #fyp ♬ Slipping Through My Fingers – Declan McKenna
Herregud, han lader sgu også til at være en flink fyr. Det smil dér!
Boyfriend
Nu bliver det igen lidt kompliceret. For det at være en Boyfriend på internettet er på mange måder lidt det samme som at være en Babygirl og alligevel lidt det modsatte. Begge udtryk påduttes ofte de samme mænd, men ikke i samme kontekst.
At være en internet-Boyfriend kan opsummeres som at være en mand, der ikke er et kæmpe røvhul. That’s it. Mere skal der ikke til.
Hvad kan jeg sige? Barren for mænd er i helvede.
Udtrykket bruges tit til at beskrive nogle som Boyfriend-coded. Den største forskel på en Boyfriend og en Babygirl er, at en Boyfriend er en, der kan passe på dig, hvor en Babygirl er en mand man selv har lyst til at beskytte.
Mænd, der er betragtes som internet-Boyfriends, inkluderer Paul Mescal og Andrew Scott. I en dansk kontekst kan udtrykket siges at passe meget godt på Alex Høgh Andersen.
All around nice guy. Indbegrebet af Boyfriend-energi.
Girl Dad
Den mere positive version af udtrykket Boy Mom, som refererer til kvinder, der tilsyneladende favoriserer deres sønner frem for deres døtre.
Det at være en Girl Dad er derimod kun positivt og refererer til mænd, der ganske enkelt ikke er utilfredse med udelukkende at have døtre. Bevares, der findes også toxic Girl Dads, der truer fiktive, kommende svigersønner til deres små piger med et ladt gevær, men typisk er en Girl Dad en mand, der er supergod til at flette hår og lege med Barbie.
Tv-vært og far til to piger Joakim Ingvarsen må siges at være et godt eksempel.
Det skal lige siges at pigernes mor, Sofie Linde, lader til at sprudle mindst ligeså meget i døtrene nærvær som faderen. Men når det kommer til internetlingo, så hyldes mødre desværre ikke i samme grad som fædre.
Igen, barren for mænd er i helvede.
Wife Guy
Endnu en internetterm, der er præcis det, det lyder som. En Wife Guy er ganske enkelt en mand, hvis personlighed lader til at være bygget op omkring, at han elsker sin kone.
Et eksempel på en Wife Guy er Ryan Gosling, som lader til at tale om sin kone, hver gang muligheden byder sig.
Bevares, jeg ville gøre det samme, hvis jeg var gift med Eva Mendes.
@extra_tv #RyanGosling says #EvaMendes and their daughters inspired his Ken and even visited the #Barbie set to cheer him on! 💗💓 #barbiethemovie #barbietiktok #barbiemovie ♬ original sound – ExtraTV
Det er sgu også cute, at han går rundt med en Barbie E-halskæde.
Daddy/Zaddy
En af de helt klassiske arketyper er jo Daddy, altså en flot og ikke helt ung mand. Men for internettet er det ikke den ultimative hæder. Det er Zaddy derimod. For en Zaddy er ikke bare flot, men også velklædt og karismatisk – du bliver simpelthen i godt humør at af være i nærheden af al hans Zaddyness.
Det er ingen hemmelighed, at den ultimative Zaddy på internettet er Pedro Pascal, der må siges at aldre som en meget dyr flaske Barolo.
Det udelukker ikke en fra at være en Daddy eller en Zaddy, at man ingen børn har. For som Pedro Pascal selv siger, så er Daddy nærmere baseret på en sindstilstand en realitet.
@vanityfair “Daddy is a state of mind.” -Pedro Pascal, 2022. #LieDetector ♬ Daddy is a state of mind – Vanity Fair