I går delte vi nyheden om, at Liam Paynes første posthume single ville udkomme på fredag. I dag kan vi dele nyheden om, at singlen er blevet udskudt på ubestemt tid.
Singlen, der hedder ‘Do No Wrong’, er lavet i samarbejde med produceren Sam Pounds. Annonceringen fik ifølge NME en blandet modtagelse, og en stor andel af den afdøde sangers fans mente, at det var for tidligt.
Det har fået Sam Pounds til at tilbageholde udgivelsen, hvilket han på mediet X melder ud med følgende ord:
»Jeg vælger at tilbageholde ‘Do No Wrong’ og lader det være op til familien. Hele overskuddet skal gå til en velgørende sag, som de vælger. Selvom vi alle sammen elsker sangen, er det for tidligt. Vi sørger stadig over Liams bortkomst, og jeg vil lade familien sørge i ro«.
Today I’m deciding to hold “ Do No Wrong” and leave those liberties up to all family members. I want all proceeds go to a charity of their choosing (or however they desire). Even though we all love the song it’s not the time yet. We are all still mourning the passing of Liam and…
— Sam Pounds (@iamsampounds) October 29, 2024