Ugens Fætter Andreas-lår
Der er noget, vi skal snakke om.
Vi er fire episoder inde i sæsonen, og det er endnu ikke lykkedes mig at nævne gensynet med et af de få mennesker, der formår at hamle op med og indimellem overgå Frank i smålighed, trods han altså lurer i baggrunden af hvert eneste afsnit.
Roger Kormind er atter tilbage som Fætter Andreas, stenen i Franks ortopædiske sko. Han er blevet smidt ud af hus og hjem, og i stedet for at flytte op i sommerhuset foretrækker han naturligvis at tjene lidt mønt på sit Airbnb-sidehustle, mens han bor gratis i Frank og Mias gæsteværelse. For han er jo familie, som vi – og Frank – efterhånden har fået messet ind i hjernen et utal af gange.
Jeg forestiller mig, det er lidt som at have en utaknemmelig teenager blandet med en af de der tvære katte, som nogle folk insisterer på er søde nok indeni, boende. Fætter Andreas hapslåner hovedpuder i ét væk, spiser Franks frikadeller, stjæler hans plads i lænestolen og renser ikke afløbet for »spejlæg«. Han er, kort sagt, en omvandrende plage.
Men gudhjælpemig om der nu ikke, langt om længe, bliver slået i bordet – af ingen ringere end Mias bror Mads. Koldt og kontant får Fætter Andreas at vide af juristen, at han godt kan pakke selvmedlidenheden og privilegierne – og sin kuffert for den sags skyld – sammen og hit the road.
Der ligger cirka 20 års seerforløsning i den omgang voksenskældud. Så tak, Mads, for endelig at fortælle Kejser Andreas, at han skal tage nogle klæder på!
Ugens sorte svane
Endnu et skønt gensyn denne uge er Revisor Kurt: det menneskelige paradoks, der på en og samme tid er fuldkommen elendig til sit arbejde, men også, åbenbart, en lille smule genial.
For da Frank og Mia skal besøge ham for at opdele boet til deres separation, viser det sig, at Kurt har været, som Mia formulerer det, »god til at lægge til side«. Når Revisor Kurt savner sit hjemland og lyden af træerne, der rusker, bor han åbenbart på et lille slot, omgivet af tjenestefolk, og ser ikke umiddelbart ud til at mangle på noget. (Hvilket dog ikke holder ham tilbage fra at tage imod 500 sorte kroner fra Frank).
I en manøvre, der kan måle sig med Ålerusen, har Kurt Bagger i al hemmelighed foretaget en FÆK (Formue Ægteskabelig Karrusel), hvilket simpelthen betyder, at han har givet hele Franks formue til Mia. Hvordan man slår flikflak uden om Skat på den måde, er jeg desværre ikke klar over, men uanset hvad ligger landet nu sådan, at Frank er lige præcis nul kroner værd, hvilket Mia hurtigt ser sit snit til at lukrere på.
Til gengæld skal han også betale en husleje på næsten 30.000 kroner om måneden …
Derudover har jeg en mistanke om, at Kurt forsøger at lowkey myrde Frank ved at give ham en natpadde og det komplet uduelige og svært livsfarlige råd, at han skal putte den op i ganen, inden han lægger sig til at sove.
Så gå hjem, Amira Smajic, der er blevet kåret en ny sort svaneprinsesse, og hans navn er Revisor Kurt.
Ugens kendiscirkel
Jeg håber, at Casper har en assistent til at holde styr på alle de kendiscirkler, han efterhånden skal jonglere, for det er altså ikke så lidt. Heldigvis har denne nye gruppe lowbudget Frimurere et meget mere praktisk og nyttigt formål end CC’s tidligere forsamlinger: De skal preppe til Tredje Verdenskrig og – takket været Gantzler og en isterningebakke fra IKEA – genoprette verdensbestanden, når det værst tænkelige sker.
Hvordan den her flok af danske kendisser har fundet hinanden, får vi aldrig svaret på, men det faktum, at Peter Gantzler, Jan Hellesøe, Vicki Berlin, Peter Falktoft, Søs Egelind og Casper Christensen er bonkammerater, er på en eller anden måde ikke i stand til at chokere mig. Som med så mange andre ting, Casper kan finde på, er responsen typisk bare: Jaja, hvorfor ik’.
Og er der noget mere Casper’sk, end at han og Frank sidder i stuen i hans palæ og drikker rom og spiser popcorn, mens der render en flok kendte danskere rundt i beskyttelsesveste i hans kælder? Det tror jeg vist ikke.
Ugens røde tråd (endelig)
Jeg har været meget efter den her sæsons manglende evne til at kæde afsnittenes subplots sammen med hinanden og med hovedplottet, men jeg kan med glæde annoncere, at den misere – i hvert fald for en stund – er overstået.
For i ’Natpadde’ har vi en smuk rød tråd, der går fra Fætter Andreas og Franks afløbsdiskussion, og Frank, der insisterer på, at han ikke vil røre ved sæd (»Ikke engang min egen, skat, det ved du«), til Caspers prepperbunker, hvor Frank kommer op og skændes med Vicki Berlin om afløbsrensertjansen, til Franks hemmelige White Russian-ingrediens: sæd.
Endelig en sammenfletning af forskellige elementer, der vækker minder om ’Klovn’s storhedstid. Vi krydser fingre for, at de bare lige skulle varme op, og at resten af sæsonen er lige så elegant afviklet.
Ugens citat
Selvom det er sæsons hidtil bedste afsnit, så er det lidt fattigt på guldkornsfronten.
En kandidat kunne være lydordet »HII-YAH!«, som Gantzler hilser Frank med i bunkeren, men det ville være af ren og skær nostalgi til frikadellen i en kung-fu-dragt, og ikke som sådan fordi, det er så sjovt.
I stedet bliver det Casper, der får lov til at løbe med ugens citat. Det er en replik, der er både enormt barnlig, men også noget, jeg personligt helt klart godt kunne finde på at sige i et ophedet øjeblik:
»Gider du godt lade være med at rette på mig, du kan da se, jeg er irriteret!«
Ugens bundlinje
Vi har både at gøre med sorte svaner, mulige mordforsøg, skønne gensyn med både Revisor Kurt, Fætter Andreas og potentielt homoseksuelle Bo, Mia, der i et kort øjeblik er millionær, og Caspers hemmelige konklave af kendispreppere.
Der er god fart på episoden, og den formår lykkeligvis at flette en fin rød tråd igennem de fleste plots og subplots, hvilket gjorde mig umådeligt glad – og lettet.
Jeg tror fuldt og fast på, at sæsonen er på rette spor nu, og at ’Natpadde’ har kridtet banen op til, at anden halvdel kan overraske positivt.
’Klovn’ kan ses på TV 2 Play.