Clipse får besøg af Kendrick Lamar på scenen – se videoerne

Clipse får besøg af Kendrick Lamar på scenen – se videoerne
Kendrick Lamar til Super Bowl. (Foto: Gregory Shamus/Getty Images)

Denne sommer vendte 00’er-rapduoen Clipse, bestående af brødreparret Pusha T og Malice, tilbage med et comeback-album så godt, at det næsten føltes uvirkeligt.

Albummets mest populære track er ‘Chains and Whips’, hvor duoen får besøg af Kendrick Lamar, der lægger så hårdkogt et vers, at Universal Music bad dem om at censurere det – hvortil Clipse betalte et millionbeløb for at bryde kontrakten og skifte label.

‘Chains & Whips’ har længe været et fast indslag på sætlisterne til duoens aktuelle turné, men denne weekend opførte de den for første gang sammen med selveste Kendrick Lamar.

Det skete under en koncert lørdag aften på spillestedet Novo i Los Angeles, hvor Kendrick som en overraskelse lagde vejen forbi allerede til koncertens første nummer.

Idet ‘Chains and Whips’ var åbningsnummeret, startede det med, at Pusha trådte ind på en tom scene til sit indledende vers, hvorefter Malice sluttede sig til – for at Kendrick så kunne træde ind på scenen på en måde, der afspejlede brødrenes entreer.

Det ved vi selvfølgelig, fordi hele nummeret er fanget på videoer, der kan ses på YouTube. Se dem begge nedenfor.

Særligt i den første af de to nedenstående videoer kan man høre publikums elektriske begejstring over at se Kendrick træde på scenen. I den anden, der er filmet lidt længere tilbage, kan man til gengæld høre, hvad Kendrick rapper.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af