Ugens intimsfære
Det var vist bare et spørgsmål om tid, før Frank og Casper måtte stå ansigt til ansigt med deres største fjende: en intimkoordinator.
Egentlig kan man undre sig over, at de ikke har skullet stå skoleret for den her final-boss før nu, men Pippi havde nok for travlt med at hugblocke de to skuespillerinder tilbage i episode 5 til at bemærke den liderlighedstsunami, der bølgede ud af Casper og Frank bag lydpulten.
Hvorom alting er, så tropper kommandant Pippi nu (forsinket) op i øveren for at gøre kort proces af Rasmus Botoft og hans hårdtarbejdende skuespillere. Først ved at gelejde Franks hånd op fra Ditte Hansens skulderblad til hendes nakke og derefter stikke en kæmpe kæp i hjulet på arbejdsgangen ved at påtale en åbenbart hæmmende seksuel energi, der inden længe viser sig at have været mellem de eneste to mennesker i rummet, der faktisk ikke rigtig bidrog med noget nyttigt: hende selv og Casper.
Rebecca Kiilerich gør det skidegodt som den dobbeltmoralske intimkoordinator, og hendes problematiske forhold til grænsen mellem seksualiteten i eget liv og arbejdsliv giver lejlighed til en skøn scene, hvor Franks mere luskede personlighed titter frem og munder ud i et godt gammeldags afpresningsforsøg.
Ugens cop-out
Vi vidste jo godt, det ville ende sådan, men … jeg havde nu alligevel håbet – for Mias skyld – at de to selvdestruktive turtelduer ikke ville finde sammen igen-igen-igen til sidst.
Beklager, Sebastian Klein, men vi må bare se i øjnene, at Frank og Mia er som skabt for hinanden, primært, hvis ikke udelukkende, fordi de nok er de eneste to i verden, der kan holde hinanden ud over længere tid. På den måde er deres forhold (apropos sæsonens prepper-tema) en slags mutually assured destruction-aftale.
Det er bare ved at være gammel vin på nye flasker, at Mia kaster håndklædet i ringen, hvorefter Frank tosser lidt forfjamsket rundt i en rum tid, stikker hende en form for undskyldning (der vel typisk er en blanding mellem ganske reel og lowkey gaslighting), og så er det kiss and make up-tid.
Måske har ’Klovn’ bare stået på så længe nu, at den begynder at æde sin egen hale som en anden Ouroboros. Måske er det tid til, at en af Danmarks yndlingsserier lukker og slukker, og noget nyt tager dens plads. Frank Hvam og Casper Christensen må da have andre projekter i skuffen, der ikke nødvendigvis behøver falde ind under ’Klovn’-paraplyen, og jeg tror, det kunne klæde deres kreative makkerskab at ryste Etch A Sketch’en og starte på en frisk …
… Men jeg er nu heller ikke så gammel og sur, at jeg ikke kan takke pænt ja til en sæson 11, hvis det ikke kan være anderledes. Lidt ligesom når man er ude og spise fint og får serveret tissemyre kogt i blæksprutteblæk. Så tager man en høflig bid og smiler og skubber subtilt resten ned i potteplanten. Hvorfor gøre et stort nummer ud af det?
Jeg tvivler på, vi nogensinde får episoder som ’Hejsan Sverige’ og ’London Kashmir’ igen, men mindre kan vel også gøre det.
Ugens citat
Der er så mange fantastiske citater i denne episode, at jeg igen vil trodse there can be only one-reglen og lave en lille liste med nedtælling til min favorit. (På den måde kan jeg også være lidt kosteffektiv med artiklens længde ved samtidig at få rost ugens gæsteskuespiller).
5. »Du snakker om Salman Rushdie, jeg bliver jo sammenlignet med ham ved flere lejligheder«. Det er utroligt, at der er plads til alle fire mennesker i øvelokalet, når Caspers oppustede ego fylder så meget. Men han ville jo ikke være den CC, vi alle kender og elsker (eller elsker at hade, eller hader at elske), hvis ikke han en gang imellem lavede en John Lennon og begik lidt hygge-ikonoklasme.
4. »Nej, I er ikke spændende seksuelt, men hold kæft I er sjove«. Ditte, hvor har du været de seneste ti sæsoner? Eller i det mindste bare de seneste syv episoder? Ditte Hansens impro i ’Kransekagernes Willy Wonka’ er det, jeg hele sæsonen har hungret efter fra gæsteskuespillerne og så sjældent fået. Jojo, Heino havde en sjov joke om en toastmaskine i en badmintonhal, og Mick var fin som Danmarks svar på Brando, men det, Ditte Hansen får ud af sine få minutters scenetid, burde have været standarden for hele sæsonen.
3. »Her er der skimmel! Nej, vent. Nej, det er sæd«. Det her må være Caspers svar på »der er råd i soklen, og det er ikke til at komme til livs«, og det er en replik, der kun bliver marginalt mindre mærkelig af at vide, at han står med en uv-lygte i hånden.
2. »Jeg vil hellere føde en abe ud gennem røvhullet end at knalde med jer to«. Tak for det her billede, Ditte, der nu har ætset sig fast i min indre fantasis darkweb.
1. »Har du spyttet på min kones tissekone, nu spørger jeg bare«. En af sæsonens afsluttende replikker er selvfølgelig Casper, der ytrer et af de mest klovnske retoriske spørgsmål nogensinde, og jeg kan glædeligt meddele, at for mit vedkommende blev der klippet til rulletekster på en absolut high note.
Ugens bundlinje
Sæsonlukkeren ’Kransekagernes Willy Wonka’ stiller sig solidt i den højere ende af en ellers middelmådig ’Klovn’-sæson. Ditte Hansen gav episodens banter et tiltrængt løft, de forskellige plotpunkter var flettet elegant sammen, der var citerbare replikker en masse, og jeg fangede mig selv i at grine højlydt op til flere gange.
Om Casper nogensinde fik adgang til sin bunker igen, og om ’Weekendfar til fire’ kommer til at udkonkurrere ’Ternet Ninja’ i biograferne, må vi vist selv digte os til, men én ting er (som altid) sikkert: Frank og Mias kærlighed lever videre.
’Klovn’ kan ses på TV 2 Play.