Jack Black og Paul Rudd forsøger at genindspille 90’er-kultfilm i traileren til ny ‘Anaconda’

Jack Black og Paul Rudd forsøger at genindspille 90’er-kultfilm i traileren til ny ‘Anaconda’
Jack Black og Paul Rudd i 'Anaconda'. (Foto: SF Studios)

»Jeg gider ikke at vente. Lad os reboote ’Anaconda’«. 

Sådan starter Doug (Jack Black) på komisk meta-manér med at sige til Griff (Paul Rudd) i traileren til den kommende film ’Anaconda’.

Reboot-elementet skyldes selvfølgelig, at ’Anaconda’ allerede er lavet én gang tilbage i 1997, hvor Jon Voight og Jennifer Lopez havde hovedrollerne. Den originale historie handler om en gruppe National Geographic-folk, der bliver taget til fange af en gal jæger, som tvinger dem til at hjælpe ham med at fange verdens største slange. 

Det viser sig hurtigt, at den nye trailers metakommentering langt fra slutter der, for hele filmen er faktisk sat op som en historie om et hold, der vil lave en genindspilning af ’Anaconda’. Det er altså en film om et filmhold, der vil filmatisere ’Anaconda’ på ny. Forsøg selv at holde styr på trådene i traileren, som netop er landet:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Anaconda’ instrueres af Tom Gormican, der tilsyneladende har fundet sin niche i metafilm. Han stod nemlig også bag den ligeledes metarefleksive ‘The Unbearable Weight of Massive Talent’ om og med Nicolas Cage fra 2022. Han har desuden medforfatteren fra samme film, Kevin Etten, med ombord igen.

Foruden Jack Black og Paul Rudd, spiller blandt andre Thandiwe Newton og Steve Zahn centrale roller.

’Anaconda’ får dansk biografpremiere midt i julefreden den 25. december. 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af