‘Victoria Beckham’: Netflix-serien om Posh Spice er endnu en selvsmagende fighter-fortælling
Sjældent har jeg set noget så lækkert, som da David og Victoria Beckham dansede til ‘Islands in the Stream’.
Eller … det skulle da lige være, da den tidligere Manchester United-anfører kælede for sin temperamentsfulde kaffemaskine, mens han med dybde og mental load i stemmen talte om god køkkenhygiejne (#InstantJawDrop).
Faktisk bød det vellykkede Netflix-hit ‘Beckham’ på en masse meme- og mindeværdige øjeblikke i sit medrivende portræt af hele verdens Mr. Golden Balls.
Og mere vil som bekendt have mere, så nu kapitaliserer streaminggiganten igen på stjernefortællingen. Eller rettere: samme hjem, samme efternavn og samme historie – og så alligevel ikke.
For i den nye kendisdoku er benskinnerne udskiftet med lårkorte Gucci-kjoler, når vi gennem arkivmateriale, nyere optagelser og sync-sekvenser følger den tidligere Posh Spices vej fra popikon til WAG og videre til anerkendt tøjdesigner.
Det lyder umiddelbart som en tidlig julegave til millennials, der elsker 90’ernes britiske girl power-fænomen, og det er derfor tæt på begrædeligt, at serien aldrig evner at blive virkelig fængende.
For mange af de bedste klip og indsigter er allerede brændt af i den spændende fodbold-forgænger, hvilket har efterladt ’Victoria Beckham’ med lunkne rester eller beskyldninger om repetition.
Det er synd – og så er det hele faktisk også pænt kedeligt. Og det på trods af, at den nye series erklærede klimaks – et vigtigt udendørs og fransktalende modeshow – forsøger at piske en tidspressende ’Project Runway’-stemning op.
Men motoren hoster, og vi ved jo godt, at hverken regnbyger på visningsdagen eller en lidt for gennemsigtig nederdel truer imperiet eller catwalken sådan ægte. Den nye Netflix-satsning er trods alt skabt af A-list-parrets eget produktionsselskab, og de elsker selvskrevne succeshistorier og happy endings.
Nok er vi med backstage, men det føles aldrig, som om vi for alvor kommer ind bag den velpolerede facade – selv ikke når hovedpersonen bruger betragtelig tid på at vise os privatfotos og fortælle om sin opvækst som underprivilegeret.
For altså … kan du huske, dengang David for rullende kameraer fik hende til modvilligt at afsløre, at hun som barn blev kørt rundt i en Rolls Royce? Working class, indeed.
Det er et problem for fortællingen, at hendes troværdighed på den front er skadet. Og selvom jeg ikke skal kunne afgøre, hvilken barndom eller hvilke midler Victoria Beckham reelt har haft, så virker hendes gentagne forsøg på at markedsføre sig selv som den lille akavede pige med de selfmade svovlstikker anstrengte – og i øvrigt unødvendige.
For ja, en klassisk underdog-historie om at rejse sig fra proletarstøv til stjernestatus kan give gåsehud. Men det kan en ærlig fortælling om følelsen af at stå i skyggen af sin mand, sine girlband-medlemmer eller sin egen usikkerhed også.
Og det er netop, når serien (ganske overfladisk) kradser i disse sorger, den bliver oprigtigt interessant – især når titelfiguren med autenticitet og tårer i øjnene taler om økonomi mellem ægtefolk og spiseforstyrrelser som symptom på en syg pressekultur.
Derfor er det også mere end rart at se, hvordan et af 00’ernes største paparazzi-ofre – og en kvinde, der på mobbende vis er blevet beskyldt for at være notorisk surmuler – flere steder bekræfter os i, at hun naturligvis også besidder varme, komisk timing og et dirty mind.
Men selv ikke en velplaceret »magnificent cocks«-eufemisme eller fjol med en hypotetisk ostesandwich kan redde serien fra at minde om en glamourøs brandreklame i tre lidt for langtrukne afsnit.
Bevares, det står ikke lige så skidt til som i Meghan Markles virkelig underlige og ulidelige kokkeprogram. Men ’Victoria Beckham’ ender desværre også som en selvsmagende fighter-fortælling – og som endnu en berømtheds desperate forsøg på at skrive og kontrollere sin egen myte.
Lad os håbe, at den uklædelige kendistendens snart går af mode.
Kort sagt:
Netflix’ nye navlepiller-doku om Posh Spice er ok underholdende, men langtrukken, overfladisk og ikke bedre end ’Beckham’.