Atoi – mellem vokal og elektronik

Med udsigt til fire dage med masser af spændende bands på Pavilion Junior var det godt at opleve, at der allerede fra starten blev budt på utraditionelle bidrag fra upcoming-scenen, der ellers ofte kun er synonym med rock.

Med udgangspunkt i electronicaens knitrende clicks og detaljerede beats, spædet stærkt op med velplacerede rock-instrumenter, og ikke mindst cello, synths og klarinet, har københavnske Atoi ulmet i undergrunden længe. Og det var afgjort et velforberedt band, der dukkede op på scenen, klar til at spille en fest i gang, Med et look, der var helt på plads – alle bandmedlemmer anonymiseret med lange perlende sølvmasker, og sangerinden klædt i sort og med vinger af puf.

Man skulle dog næsten halvvejs igennem koncerten, før festlighederne for alvor spredte sig til publikum. Koncertens første loop-baserede numre savnede variation og tyngde, men det hjalp da Ida Cæcilie Rasmussens legende, teatralske stemme fik lov til at brænde igennem.

Desværre fortsatte vekselvirkningen mellem afdæmpede og kraftfulde numre, så bandet nok fik givet et indtryk af, hvem de er, og hvad de kan, men ikke rigtigt nogen ide om, hvor de er på vej hen. Ærgerligt, for det var afgjort i de stort opbyggede numre, hvor bandet groovede igennem, at de havde fat i publikum.