Harry Styles annoncerer verdensturné – med Robyn som gæst

Harry Styles annoncerer verdensturné – med Robyn som gæst
Harry Styles. (Foto: Johnny Dufort)

For en uge siden annoncerede Harry Styles officielt sin tilbagevenden med det kommende album ‘Kiss All the Time. Disco, Occasionally’. Nu følger popstjernen op med lanceringen af en verdensturné.

Den såkaldte ‘Together, Together’-turné rammer ikke Danmark, men kommer forbi de to europæiske storbyer Amsterdam og London på sammenlagt 12 datoer.

Med sig har Styles nogle prominente gæstestjerner. Robyn er med som support til Amsterdam-koncerterne, og Shania Twain besøger de britiske shows. Andre steder i verden bakkes hovedpersonen op af blandt andre Jamie xx og Jorja Smith.

I samme ombæring har Harry Styles udgivet førstesinglen ‘Aperture’. På den nye sang messer han parolen »we belong together«, som han tidligere brugte i de kryptiske teasere for albummet, der udkommer 6. marts.

Billetsalget til de europæiske koncerter åbnes 30. januar klokken 11 hos Live Nation. Her er listen over datoerne:

16. maj – Amsterdam, Holland – Johan Cruijff Arena
17. maj – Amsterdam, Holland – Johan Cruijff Arena
20. maj – Amsterdam, Holland – Johan Cruijff Arena
22. maj – Amsterdam, Holland – Johan Cruijff Arena
23. maj – Amsterdam, Holland – Johan Cruijff Arena
26. maj – Amsterdam, Holland – Johan Cruijff Arena
12. juni – London, England – Wembley Stadium
13. juni – London, England – Wembley Stadium
17. juni – London, England – Wembley Stadium
19. juni – London, England – Wembley Stadium
20. juni – London, England – Wembley Stadium
23. juni – London, England – Wembley Stadium

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af