Søndag vandt 35-årige Balendra Shah titlen som premierminister af Nepal i en jordskredssejr.
Shah har været borgmester i Katmandu, Nepals hovedstad, siden 2022, og så er han uddannet civilingeniør. Det er dog hverken hans politiske eller akademiske arbejde, der oprindeligt høstede ham berømmelse i sit hjemland.
Derimod slog han i begyndelsen af 2010’erne igennem som rapper, og mange af hans musikvideoer har millioner af visninger.
Først langt senere trådte Shah i karakter som leder af en markant protestbevægelse i Nepal, hvor især helt unge mennesker gav udtryk for deres utilfredshed med landets regering. Sidste år dræbte sikkerhedsstyrker snesevis af demonstranter, hvilket førte til afsættelsen af premierminister Sharma Oli.
I samme forbindelse tilsluttede Balendra Shah sig det midtersøgende Rastriya Swatantra-parti, som vandt et stort flertal af landets parlamentspladser. Og nu er han altså premierminister.
Man forestiller sig, at det er et tidskrævende arbejde at være politiker, men indtil videre har Shah dog ikke set sig nødsaget til give afkald på sin rap-karriere. Han udgav sin seneste single i december, og du kan høre den herunder.
