Komikere tager tykt pis på danske filmanmeldere – fra Soundvenue til Politiken

Komikere tager tykt pis på danske filmanmeldere – fra Soundvenue til Politiken
Julie Rudbæk som Soundvenue-anmelder. (Foto: Bodilprisen)

I lørdags var Julie Rudbæk og Sofie Jo Kaufmanas værter for den årlige Bodilpris, der præmierer det forgangne års danske film.

Bag prisen står de danske filmkritikere, og de to værter forpassede ikke chancen til at tage tykt pis på den hjemlige anmelderstand.

I en sketchvideo, der blev vist i salen på aftenen, forestillede de sig således, hvordan det ser ud, når anmelderne sætter sig sammen for at finde årets nominerede:

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Julie Rudbæk spiller en selvfed Soundvenue-repræsentant med stor forkærlighed for engelske ord, Jesper Zuschlag er Berlingske for fuld reaktionær skrue, Mette Søndergaard Nielsen er evigt woke-reflekterede og meget trætte Politiken, og Jesper Ole Feit Andersen er Filmmagasinet Ekko med en brændende drift efter croissanter og at være først.

Undervejs dukker Sofie Jo Kaufmanas op som den nye pige i klassen som jubelidiotisk anmelder fra Vielskerserier, og så er der en cameo fra en af de instruktører, anmelderne traditionelt elsker at hade, selvom publikum i hobetal indløser billet: ‘Alle for én’-instruktør Rasmus Heide.

‘Det andet offer’ vandt lowkey Bodilprisen for Bedste Film, mens Özlem Saglanmak fra selvsamme film vandt for bedste hovedrolle og Trine Dyrholm for bedste birolle. Se alle vinderne her. Slay!

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af